Annonce
Elbobladet

Den fredericianske Herkules: Nicolai stormer ind på bodybuilder-scenen

Nicolai Bang Frandsen vandt sine første guldmedaljer - hele seks af slagsen - i løbet af november og december. Privatfoto
Han bliver både kaldt Tarzan og Thor. Målet er at blive professionel. Og hvis Hollywood en dag ringer, er Nicolai Bang Frandsen klar til at tage afsted.

Fredericia: Guld, guld, guld, guld, guld og guld.

2021 blev året, hvor 27-årige Nicolai Bang Frandsen fra Fredericia for alvor trådte ind på scenen med sine store muskler og prøvede kræfter med tilværelsen som atlet i bodybuilder-sporten. Og det gik godt. Rigtig godt endda.

I november fik han sin konkurrencedebut ved Swefit i Gøteborg. Her vandt han guld i sin egen klasse - både i disciplinerne Classic Bodybuilding og Classic Physique samt i den samlede overall-konkurrence for vinderne i alle stævnets discipliner.

Annonce

Tre uger senere gjorde han det samme ved stævnet Lucia-pokalen i Stockholm. Samlet blev det altså til seks førstepladser i løbet af tre uger. Og Nicolai måtte rydde plads til pokaler derhjemme i vindueskarmen, inden han kunne vende tilbage til dagjobbet som uddannet pædagog i børnehaven Labyrinten i Fredericia.

- Jeg var helt ærligt overrasket over, at jeg vandt. Og at jeg vandt så meget. Jeg havde mest tilmeldt mig for at få testet min form og mine evner - for at se, hvad jeg kunne. Det var min debut, og så vandt jeg! Det var fedt, siger Nicolai, der passer sin træning hos FitnessX på Prangervej.

Ud med fodbold

Da Nicolai var dreng, var det ikke de tunge vægte og store muskler, der trak i ham. Han spillede fodbold som sine jævnaldrende kammerater - og var også ret god til det.

- Men da jeg startede i gymnasiet, begyndte jeg at træne bodybuilding. Ikke seriøst, men alligevel. En kammerat fortalte mig om et team, han var del af, hvor de blandt andet havde en coach. Jeg blev en del af det team og begyndte at træne som mere seriøs atlet.

Jeg har trænet seriøst siden 2018, men passer også mit job som børnehavepædagog. Det sidste kan virkelig køre mig træt...

Nicolai Bang Frandsen, bodybuilder

Ordet "atlet" betyder noget for Nicolai: Han træner ikke for at blive beundret på stranden eller være den mest bredskuldrede på dansegulvet. Han er sportsmand, og han træner for at blive den bedste til sin sport.

- Alle har jo en mening om bodybuilding. Og jeg ved godt, at folk kigger og snakker. Jeg kan jo også høre det. Og det er ok. Men jeg er atlet, og jeg har en drøm om at blive professionel, fortæller Nicolai, der har ofret en hel del for at nå dertil, hvor han er i dag.

Som enhver anden seriøs sport kræver bodybuilding stor viljestyrke og disciplin - både med hensyn til at passe sin træning og at have fuldstændig styr på kosten. Ikke bare, hvad man spiser og drikker, men også hvor meget - og hvornår. Og hvornår man skal lade være.

Nicolai Bang Frandsen fra Fredericia er børnehavepædagog om dagen og guldvindende bodybuilder om aftenen. Og om morgenen. Her er han i gang med træningen hos FitnessX. Foto: Peter Friis Autzen

Den grad af disciplin passer ikke altid sammen med det øvrige liv. Og så må man vælge.

- Man kan ikke være seriøs atlet uden at give afkald på noget andet. Så jeg har sagt nej til byture, familiefødselsdage og andet. Ikke fordi fødselsdagene ikke er vigtige, men når man forbereder sig til et stævne og skal holde sin træning og sin diæt, er det et 24 timers job. Og så koster det. Det kan ikke være anderledes, siger han.

Der er også røget nogle venskaber i svinget. Til gengæld er der kommet nye til, selvom bodybuilding er en solosport og ikke en tilværelse, hvor man deler tredje halvleg med gutterne og holdkammeraterne.

Annonce

Større og højere mål

Nu står Nicolai og kan nyde synet af sine første seks guldmedaljer og pokaler. Men han er ikke færdig. Langtfra endda.

- Mit mål nu er at blive større. At lægge nogle flere kilo på, så jeg kan deltage i nogle større stævner, siger han og tilføjer, at han har tænkt sig at skabe historie i dansk bodybulding.

- Jeg håber at blive så god, at jeg opnår et pro card. Altså at blive professionel og konkurrere med professionelle fra hele verden. Det har ingen dansker gjort før, siger han.

Du ligner jo en superhelt. Måske ringer Hollywood en dag og spørger efter dig?

Under konkurrencer følger Nicolai Bang Frandsen en indstuderet koreografi, der sikrer, at han får demonstreret sin fysik så godt som muligt. Privatfoto

- Ha, ja jeg er både blevet kaldt Tarzan og Thor. Og det ville da være fedt, hvis Hollywood ringer. Så tager jeg afsted. Det er helt sikkert.

Men i første omgang tager Nicolai afsted til træningscenteret - og til Labyrinten, hvor ungerne holder ham i form ved at bruge ham som klatrestativ.

Annonce
Elbobladet

- Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er de butikker og caféer, som stikker ud fra det almindelige, mener jurymedlem, som gerne ser mere af dette i Fredericia

Annonce
Elbobladet

Særlig grund til travlhed i borgerservice: Derfor skal du bestille tid inden turen til rådhuset

Annonce
Elbobladet

Brug februar til at tjekke huset for vinterskader

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Uenige om daglig drift: Golfklub må finde ny forpagter til restaurant før tid

Elbobladet

Årets spejderleder 2021

Elbobladet

Præstens klumme: Har du fået huskekage for nylig?

Elbobladet

Efter mere end 60 år er Jørgen Olesen fraflyttet sin gård: Nu får ridecenter nye ejere

Elbobladet

Se video: Sådan reagerede nogle af butiksindehaverne, da de blev overrasket med nominering til Byens Bedste Fredericia

Elbobladet

Dilettant i Erritsø udsættes

Elbobladet

Biblioteket efterlyser fantastiske forsider

Elbobladet

Fredericialandkortet: Ibi Støving er vild med Fredericia

Elbobladet

Så er spændingen udløst: Her er de nominerede til Byens Bedste Fredericia 2021

Elbobladet

Corona-presset brugsuddeler søgte medarbejdere på Facebook og fik overvældende respons: - Jeg er virkelig taknemlig

Elbobladet

Glade smil: Klinik i Fredericia kåret som allerbedst til at have elever

Elbobladet

Cykel Kai bliver opkøbt af ny cykelbutik, hvor han bliver ansat: - Nu har jeg arbejdet 80 timer om ugen i 41 år, så det er vist på tide, at jeg trapper lidt ned

Annonce