Annonce
Elbobladet

Der er fuld fart på el-cyklerne hos danske cykelhandlere

En betydelig stigning i salget af el-cykler viser, at det ikke længere kun er den ældre generation, der sætter pris på at få et batteri i ryggen.
Annonce

Cykler: En cykel med motor er ikke længere forbeholdt de ældre. Blandt andet børnefamilierne får i stigende grad øjnene op for de fordele, som elcyklen bringer med sig.

Brancheforeningen Danske Cykelhandlere anslår, at der i 2018 blev langet omkring 55.000 elcykler over disken hos landets cykelforretninger mod cirka 40.000 året før.

- Vi mærker klart en holdningsændring hos danskerne, hvor også de yngre ser en fordel i at have motor på cyklen. Vi ser, at børnefamilier, der lige skal aflevere ungerne på vej til arbejde og samtidig transportere både tasker og indkøbsposer, bruger elcyklen som en hjælp i en travl hverdag, siger Michael S. Hansen, der er produktchef for elcykler hos cykelproducenten HF Christiansen, i en pressemeddelelse.

Annonce

Vi købte 55.000

Hos Danske Cykelhandlere oplyser direktør Thomas Johnsen, at 2018 generelt udviklede sig positivt for cykelbranchen efter et par år med tilbagegang. På baggrund af udtræk fra Statistikbanken anslår han, at der er solgt ca. 435.000 cykler i Danmark i 2018, hvilket er 6 procent mere end i 2017. Heraf udgør elcykler 13 procent - svarende til cirka 55.000.

Både Michael S. Hansen og Thomas Johnsen forventer fortsat stigende salg af elcykler i de kommende år – godt hjulpet på vej af trængslen i byerne og danskernes fokus på sundhed og miljø. Og så er der lige dét, Thomas Johnsen kalder for "svedargumentet".

Annonce

Svedargumentet er stærkt

- Jeg har gennem årene hørt mange fortælle, at de fravælger cyklen som pendlermiddel over længere afstande, fordi de ikke vil møde op på arbejde med sved på ryggen. Med en elcykel får du hjælp til at træde i pedalerne – og til at holde skjorten tør, siger han.

- En fordom har været, at man ikke får motion på en elcykel. Men du får meget mere motion ved at tage elcyklen, end du gør ved at sidde i kø i bilen, pointerer Michael S. Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

På den 2. side: Går du med maske?

Annonce