Annonce
Elbobladet

Derfor skal du spille brætspil med ungerne<br/>

Brætspil er en lettilgængelig måde at være social som familie, når man kommer hjem efter en lang arbejdsdag, siger Thomas Vigild, som underviser i spiludvikling. (Arkivfoto) Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Der er både sociale, pædagogiske og kreative lektioner at tage med sig fra brætspil. Særligt hvis du er det gode eksempel.
Annonce

. Terningerne ruller, brikkerne står næsten lige, og spillet skal afgøres med tilbageholdt åndedræt på målstregen.

Der er masser af underholdning og ikke mindst læring at hente i brætspil - særligt for familiens mindste. Og det stikker faktisk langt dybere end at lære at vinde og tabe. Det fortæller Andreas Lieberoth, som er adjunkt i pædagogisk psykologi og forsker i spilpsykologi på Aarhus Universitet. - Spilmekanikken i de enkelte spil træner forskellige ting. Det kan for eksempel være, man træner at kunne læse andre, og det er nødvendigt at kigge meget på ansigtsudtryk. - Det kan også være taktikken i at kunne planlægge et par skridt frem. Eller det kan være samarbejde, fortæller Andreas Lieberoth. Han understreger, at måden, man agerer på som forælder eller bedsteforælder, har stor betydning og afsmittende effekt på børnene. Er det et taktisk spil, er det vigtigt, at man lukker de mindre børn ind i sin tankerække. - Tænk højt, når du planlægger dine træk. "Jeg er nødt til at gå derhen, hvis jeg senere vil nå hen til det felt", siger han og tilføjer: - Det er en måde at lære børnene at tænke i flere trin, lægge en plan og holde sig til den. Der er også sociale færdigheder at hente. At vente på sin tur er for eksempel noget, som små børn kan lære meget af. Det træner deres udholdenhed, at det ikke kun handler om dem. - Ligesom når man har en samtale og skiftes til at tale, eller skiftes til at have legetøjet, forklarer han. Thomas Vigild underviser i spiludvikling på Vallekilde Højskole og er formand for juryen, der uddeler brætspilsprisen Guldbrikken. Han lægger vægt på, at brætspil er en aktiv måde at være sammen. - Når man eksempelvis ser en film sammen, er det en meget passiv aktivitet. Men i brætspil er man selv med og laver ofte selv handlingen, siger Thomas Vigild og fortsætter: - Det er en struktureret leg, man kan lave med sin børn. Det er også en let måde at være opfindsom, når man kommer træt hjem fra job. Hvis læring skal være en central del af brætspillet, så er det vigtigt, at man taler om spillet og indholdet før og efter, fortæller Andreas Lieberoth. - Hvis det er et spil som Pandemic, som handler om virusser, så kan man bagefter tale om virkelighedens virusser, og hvordan man leder efter kure, siger han. /ritzau fokus/

Brætspil er en lettilgængelig måde at være social som familie, når man kommer hjem efter en lang arbejdsdag, siger Thomas Vigild, som underviser i spiludvikling. (Arkivfoto) Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Baby-salmesang i Trinitatis Kirke

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Din vin kan være sminket med kemi

Elbobladet

Giv haven et eksotisk pift

Elbobladet

Opel sætter strøm til Vivaro

Annonce