Annonce
Elbobladet

Det skal du vide, før du dropper hundesnoren

I sommerhalvåret skal hunde altid være i snor på stranden. Arkivfoto: Ron Tarver/Ritzau Scanpix
I vinterhalvåret er det tilladt at lade hunde færdes frit på mange strande. Her får du eksperternes råd til, hvad du skal tænke over, før du giver Fido løbepas.

I de kommende måneder stiger sandsynligheden for, at du støder på hunde uden snor i naturen.

Fra 1. oktober og frem til 31. marts er det tilladt at slippe hunden løs på mange danske strande.

- Der er jo rigtig, rigtig mange danskere, der har hund, og de har også brug for et sted, hvor de kan være sociale, forklarer Jes Aagaard, der er naturvejleder hos Naturstyrelsen.

Annonce

I forvejen findes der knap 250 hundeskove landet over, men strandene tilbyder et alternativ, så de firbenede kan få motion og være sociale i et andet miljø, mens der er færre ynglefugle og badegæster.

Hunden

Hunden er det mest almindelige kæledyr i Danmark, hvor hver femte familie har hund.

Hunden er det kæledyr, ejere med flere kæledyr knytter sig mest til.

Knap halvdelen af alle hundeejere er klar til at betale over 5000 kroner for en livreddende operation. For ejere af andre kæledyr er det under hver fjerde.

- Behovet er der helt sikkert, for både hunde og ejere kan få en god oplevelse ved at møde hinanden på denne her måde, siger Jens Jokumsen, der er familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.

Men ifølge naturvejleder Jes Aagaard er der en del, som misforstår friheden.

- Nogen opfatter det som om, at så er det hundenes strand, og så kan ejeren bare sætte sig ned med ryggen til. Men sådan fungerer det ikke, siger han og fortsætter.

- Du skal have styr på hunden, kunne kalde den til dig og have den inden for synsvidde hele tiden, forklarer naturvejlederen.

Vis hensyn

Som udgangspunkt er det alle strande, som hundene må løbe frit på i vinterhalvåret. Reglerne ligner dem, der gælder i hundeskovene, men de kan variere fra kommune til kommune, og det er altid vigtigt at tjekke skiltningen.

Men uanset lokale forskelle er det stadig hensynet til andre mennesker, der vægter højest.

- En hund skal simpelthen ikke have lov til at hoppe op og ned ad andre. Det er en kæmpe uskik, når vi ikke kan sætte grænser for vores hunde, siger Jes Aagaard.

Hos Dyrenes Beskyttelse tilslutter Jens Jokumsen sig, at det handler om respekt.

- Det er lidt en misforståelse, at alle hunde kan lide hinanden, eller at alle mennesker kan lide ens hund, bare fordi man selv synes, den er fantastisk, siger han.

Derfor opfordrer Jens Jokumsen til, at man kun slipper hunden, hvis man er sikker på, at den kan kaldes tilbage. Hvis der er andre hunde kan det også være en god idé at beholde snoren på sin egen, indtil de har hilst på hinanden. På den måde kan den lettere trækkes væk, hvis der opstår kamp.

Annonce

Chihuahau lugter af ulv

Men reglerne er ikke kun skabt af hensyn til andre hunde og mennesker. Ifølge naturvejleder Jes Aagaard er de afmærkede strande og skove også til for at undgå, at man stresser de vilde dyr.

- Selv en lille chihuahua lugter som en ulv, så råvildt, fugle og harer bliver skræmt bare af duften, siger Jes Aagaard og nævner, at coronatiden har givet mange nye hundeejere, som stadig er ved at finde ud af, hvordan man skal gebærde sig.

Selv en lille chihuahua lugter som en ulv, så råvildt, fugle og harer bliver skræmt bare af duften.

Jes Aagaard, naturvejleder hos Naturstyrelsen

I august 2021 udkom Københavns Universitet med en undersøgelse, som viste, at der er over 800.000 hunde i Danmark.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Elbobladet

Husker du målhundene Jonas og Soffi? Ib fra Snoghøj underholdt til byfester og på landets fodboldstadioner

Annonce
Annonce
Elbobladet

Vikingerne kommer til Fredericia

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Nyt spisested åbner snart i gågade: Henrik og Kevin vil skabe madoplevelser med hyperlokale råvarer

Elbobladet

Her er ikke plads til ukvemsord og truende adfærd: 3000 mødtes til stor gaming-event

Elbobladet

Rejsecafé om en globetrotterfamilie

Elbobladet

Vendersgades fremtid ligger også i fortiden: Butiksejer efterlyser fredericianernes historier om gågaden

Elbobladet

VW er den største importør

Elbobladet

Præstens klumme: Et hjem til alle

Elbobladet

Livestreaming om pandemier i de sidste 200 år

Elbobladet

Droner boomer i popularitet: Disse regler skal du huske

Elbobladet

Ina og Louise sælger genbrugt kvalitetstøj: De vil inspirere folk til at tænke bæredygtighed ind i hverdagen

Elbobladet

Ugens hund: Jeg skal være jagthund, og jeg kan slet ikke vente

Elbobladet

Nu kan du let kæmpe for den lokale biodiversitet: Få en gratis pose med Fredericia-frø

Elbobladet

Martin vil skabe et unikt fællesskab blandt surfboards og god kaffe: Surfshop lukker op til nye og større lokaler

Elbobladet

På den 2. side: Tågehorn!

Elbobladet

Kendt cykelbutik flytter adresse: Får bedre plads og måske nye kollegaer

Elbobladet

Hvem skal have årets handicappris?

Elbobladet

Fredericia på landkortet: Byrådet satser millioner og går til filmen

Elbobladet

Kageworkshop på biblioteket

Elbobladet

Mæglere har hænderne fulde af skilte: Men færre og færre boliger at købe i Fredericia

Elbobladet

VVS-firma ser stort potentiale i Fredericia: - Ingen opgaver er for små

Elbobladet

Hyundai topper privat salgshitliste

Elbobladet

Sådan skal du lufte ud i vinterhalvåret

Annonce