Annonce
Elbobladet

Drone-fotografering af fjernvarmenettet hjælper Trefor med at finde brud

Trefor Varme under Ewii-koncernen har med fordel taget droner i anvendelse for at tjekke forsyningens godt 1100 kilometer fjernvarmenet. Dronerne fotograferer med termiske kameraer, og kan hurtigt finde fejl og brud på ledningsnettet. Foto: Trefor
Annonce

Fredericia: Droner har allerede afsøgt 85 kilometer fjernvarmeledninger i Trefors dækningsområde med succes, og nu tør varmeforsyningschef for Trefor, Helge S. Hansen, godt love, at det bliver fremtiden for selskabet.

- Vi har haft dronerne ude en enkelt gang, og det er gået rigtig godt. Vi har konstateret brud og fejl på ældre rør med teknologien, som det ville have kostet os mere tid og været mere omstændelige at finde uden, siger Helge S. Hansen i en pressemeddelelse.

Hen over sommeren har fagfolk så fejlsøgt og repareret på de uregelmæssigheder, som dronerne har afsløret. Det er gået så godt, at det nu bliver en fast del af proceduren i Trefor Varme:

- Med dronerne har vi mulighed for at tage noget af vedligeholdet i forkøbet, så det er en effektiv løsning for både os, fordi så kan vi planlægge vores folks tid bedre, og selvfølgelig for kunderne, som fortsat kan stole på, at vi er på forkant, fortæller varmeforsyningschef Helge S. Hansen.

- Det er lettere at gå til og så sparer det penge, fordi drone-resultaterne er så præcise. Så det er helt klart en teknik, vi nu vil implementere her i Trefor Varme, siger Helge S. Hansen.

Når man leverer varme til 28.000 forbrugere, er der et stort ledningsnet, der skal serviceres. Ved at anvende droner til at finde fejl og brud på nettet sparer man kostbar tid og ressourcer. Derfor er droner også en del af fremtiden i Trefor, fortæller varmeforsyningschef Helge S. Hansen. Foto: Trefor
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

På den 2. side: Mormors jordbærhimmel

Annonce