Annonce
Elbobladet

Dyrlæge: Jeg har aflivet to af mine egne hunde

Til ære for kameraet tænder dyrlæge Camilla Hentzer stearinlyset på skranken, der normalt viser klinikkens gæster, om en aflivning er i gang i huset. Foto: Peter Friis Autzen
Den sorg, et kæledyrs død udløser, skal tages alvorligt, mener dyrlæge Camilla Hentzer. Både hos børn og voksne.
Annonce

Erritsø: At have et kæledyr kan lære os noget om fællesskab og hengivenhed, men også om liv og død. Og det med døden kan være svært, for alle ønsker at undgå sorg. Og ingen ønsker at tage den tunge beslutning om at lade sin gode ven dø.

Dyrlæge Camilla Hentzer hos Erritsø Dyreklinik oplever ofte, at dyre-ejere må tage den tunge beslutning at aflive deres hund, kat, marsvin, kanin eller andet kæledyr. Og det er en beslutnings-byrde, folk bærer meget forskelligt.

- De fleste ved jo godt, at deres kæledyr en dag skal dø, ligesom alle mennesker skal dø. Men det er ubehageligt selv at tage beslutningen. Man føler sig lidt som en bøddel, og det er ikke rart. Mange siger "bare han ville sove stille ind", for så slipper man for at skulle tage stilling, siger hun.

Aflivninger er en del af hverdagen på en dyrlægeklinik. Ikke mindst i perioder op til ferier, hvor eksempelvis sygdomsplagede dyr ikke kan holde til at komme med deres ejer ud at rejse.

- Nogle få afleverer dyret og beder om lov til ikke at være til stede, fordi de ikke kan rumme det hele. Andre beder mig give sprøjten ude i bilen, hvor hunden er tryg. Men de fleste vil helst sidde her på klinikken og snakke med hunden og med mig, mens hunden sover ind. Det påvirker også mig, men jeg forsøger at være en støtte for både dyr og menneske, siger hun og afliver i samme omgang en myte:

- Dyr ved ikke, om de kommer her for at blive vaccineret eller aflivet. Men de kan måske blive påvirket af deres ejers følelser på vej hertil.

Det sker, at især børn spørger hende "tror du, at Sofus er kommet op i himlen nu?". Og så svarer Camilla så ærligt, hun kan.

- Ja, det tror jeg.

Hun anbefaler, at ejeren er med ved aflivning - også børn, hvis de vil - fordi det giver en god forståelse for liv, død og ansvar. Især mindre børn græder frit, mens teenagere ofte holder tårerne tilbage.

Annonce

Mere end en ven

For mange dyre-ejere er kæledyret mere end bare et dyr. Den er en ven - og nogle gange også mere end det. De siger "han" eller "hun" om dyret - ikke "den".

- I en tid, hvor mange er ensomme, betyder kæledyr meget. For eksempel kan ældre mennesker, der har mistet deres ægtefælle, få en hund. Og så kan den hund få meget stor betydning for vedkommende, siger Camilla.

Derfor går hun højt op i, at sørgende dyre-ejere skal have lov at sørge på den måde og i den tid, vedkommende har brug for.

- Vi tænder et lys i klinikken, så alle andre kan se og tage hensyn til, at der lige nu tages afsked. Og jeg vejleder også gerne, så godt jeg kan. Men når det kommer til stykket, er det en personlig proces, som man skal igennem. Nogle siger på stedet, at "jeg skal aldrig have en hund igen, for dét her kan jeg ikke bære". Men mange ombestemmer sig.


Det påvirker også mig, men jeg forsøger at være en støtte for både dyr og menneske.

Camilla Hentzer, dyrlæge


Camilla har selv prøvet det.

- To gange har jeg taget beslutningen om at aflive en af mine egne hunde. Og jeg gjorde det selv. Det var svært, siger Camilla og tænker tilbage til de to dage i 2011 og 2017.

- Jeg kan stadig mærke det, når du spørger, og jeg tænker på det. Det var det rigtige at gøre, men det var svært at tage beslutningen. Og jeg skulle virkelig tage mig sammen, siger hun.

Der er travlt i klinikken: I venteværelset står en katteejer med favnen fuld af specialfoder og en hundejer med sin logrende Fido, der skal have renset tænder.

Stearinlyset på skranken er ikke tændt.

Camilla Hentzer har aflivet mange dyr - herunder to af sine egne hunde. Det påvirker hende altid, men hun forsøger at hjælpe både dyr og mennesker gennem situationen. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

På den 2. side: Går du med maske?

Annonce