Annonce
Elbobladet

Efter kritisk rapport: Fem satsninger får støtte fra brandingpuljen

I julen 2020 blev der skruet ekstra op for julepynt og julelys i midtbyen. Også i 2021 kommer der juleaktiviteter, og pengene er afsat fra brandingpuljen. Arkivfoto: Søren Gylling
Maraton, jul, sommerrock, krydstogter og bosætning. Det er fem faste satsninger, byrådet har vedtaget i forbindelse med brandingpuljen. Puljen var under kritisk lup i den interne rapport, der kom i forbindelse med borgmestersagen.

Fredericia: Lillebælt Halvmarathon. Sommerrock. Juleinitiativer. Krydstogtturisme.

Det er fremover fire faste ting, som får støtte fra Fredericia Kommunes brandingpulje på cirka 1,5 millioner kroner. Desuden bruges cirka en halv millioner kroner til markedsføring af Fredericia som bosætningskommune. Det vedtog byrådet mandag aften på et ekstraordinært online-byrådsmøde.

- Og så kigger vi på, hvad vi egentlig vil med den brandingpulje, når vi kommer til budgetforhandlingerne, sagde borgmester Steen Wrist (S) ved byrådsmødet.

Annonce

Den halve million til bosætning finansieres i 2021 via puljen for pris- og løntalsregulering, oplyste han.

Kritik af puljen

Brandingpuljen var under kritisk lup ved Fredericia Kommunes interne rapport i forbindelse med borgmestersagen. Rapporten blev offentliggjort 12. marts. Her påpegede kommunen, at der var udbetalt penge til for eksempel annoncering i lokale medier, uden at kommunen havde den nødvendige dokumentation for ydelsen.


Vi har investeret en del i byggegrunde, men det vigtigt at lave en ekstra indsats for at markedsføre dem og Fredericia som by

Pernelle Jensen (V)


Rapporten anbefalede et klart formål med brandingpuljen. Det er nu gjort for 2021. Lillebælt Halvmarathon får 120.000 kroner, juleinitiativer i samarbejde med Fredericia Shopping koster 250.000 kroer, Sommerrock koster 130.000 kommunale kroner. 350.000 kroner går til krydstogtturisme, og det dækker anløbsudgifter, udgifter til marketing og deltagelse i messer og konferencer, hvor Fredericia som krydstogtdestination promoveres.

Ud over de fire faste ting, bliver det stadig muligt at søge fra brandingpuljen til andre ting. 364.000 kroner ligger i denne pulje, som tidligere har støttet eksempelvis Madsby Pige Cup, TSIF Pigestævne, velkomst til værnepligtige, tilskud til mobiltribune, tilskud til kræmmermarked og Fredericia Art Festival.

Endelig bliver der også 240.000 kroner til annoncering i brandingpuljen, som fremover skal administreres af kommunikationsafdelingen.

På Flintemarken i Taulov er der parcelhusgrunde til salg. Tiltrækning af nye borgere er et satsningsområde i brandingpuljen. Foto: Søren Gylling
Annonce

Markedsføring af byggegrunde

Venstres Pernelle Jensen kom ind på, at brandingpuljen oprindeligt skulle understøtte bosætning.

- Vi er helt med på, at vi permanent finansierer de her fire initiativer. De er vigtige for vores by, sagde hun og fremhævede bosætningen.

- Bosætning er rigtigt vigtigt for Venstre. Det er godt, vi får sat ekstra penge af til det. Vi har investeret en del i byggegrunde, men det vigtigt at lave en ekstra indsats for at markedsføre dem og Fredericia som by. Det er vigtigt at få bosætning med tilbage i puljen, så det ikke kun handler om events og arrangementer, sagde Pernelle Jensen.

Annonce

Opfordring til gennemsigtighed

Enhedslistens Cecilie Roed Schultz har tidligere stemt imod den fremtidige satsning på krydstogtturisme efter 2021.

-Derfor er jeg ikke begejstret for, at der skal afsættes penge her. Men jeg anerkender, at et flertal ønskede at satse på det. Med respekt for det flertal er jeg med på dette kompromis, sagde hun.

Nye Borgerliges Karsten Byrgesen opfordrede til særlig fokus på gennemsigtighed. Aktører, der får tilskud fra brandingpuljen, skal være fuldt oplyste om kommunens forventninger til dokumentation.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Happy jazz i Tøjhuset

Elbobladet

Ugens hund: Jeg indhentede mors kano

Elbobladet

Mystisk musikvideo fra Fredericia

Elbobladet

Hun var SÅ forsigtig, men endte alligevel med at smitte hele familien: Nu advarer Gitte alle andre mod at lade corona-paraderne falde

Elbobladet

Arkana kommer til sommer

Elbobladet

Nyt liv på vej i det gamle bøfhus: Succesfuld dessertcafé vælger Fredericia foran Odense, Herning og Aarhus

Annonce