Annonce
Elbobladet

Ejendomsmægler flytter ind i lukket bank: Nyt liv på lidt forblæst plads i Fredericia

Ejendomsmægler Mette Ehrhorn Nielsen og hendes ansatte flytter ind i næsten 300 kvadratmeter på J.B. Nielsens Plads, hvor der tidligere var Handelsbanken. Denne gang kan man tale om et stenkast fra vandet. Arkivfoto
Nybolig har været næsten hjemløs siden foråret på grund af skimmel i lokaler. Nu er der godt nyt. Klar til februar.
Annonce

Fredericia: Siden april 2020 har Nybolig Fredericia holdt til i indehaver Mette Ehrhorn Nielsens garage i privaten.

Ejendomsmæglerfirmaet flyttede fra lokaler i Danmarksgade på grund af skimmel, men nu kan hun igen overlade al plads til bilen hjemme i Ullerup, for kollega Niels Henrik Billund har udlejet den tidligere Handelsbanken på J.B. Nielsens Plads til Nybolig. Postadressen er Prinsessegade 82.

- Vi får mere plads og en bedre synlighed i takt med, at der kommer mere og mere byggeri på havneområdet, vurderer Mette Ehrhorn Nielsen.

Danmarksgade var også en attraktiv placering, men havnen med den gennemgående Oldenborggade og gode parkeringsmuligheder er heller ikke ringe, mener hun. Et ægte stenkast fra vandet, må man i dette tilfælde sige.

Gode facader til udstilling af ejendomme til salg?

- Ja, 10 vinduer, så det skulle jeg mene.

Annonce

Tomt siden efteråret

- Vi har netop fået nøglerne, fortæller Mette Ehrhorn Nielsen til Fredericia:

- Og når gulvmanden har lagt nyt på, regner vi med at flytte ind i januar og være klar senest til februar.


Vi får mere plads og en bedre synlighed i takt med, at der kommer mere og mere byggeri på havneområdet.

Ejendomsmægler Mette Ehrhorn Nielsen


Nybolig Fredericia kommer herefter til at råde over 266 kvadratmeter.

Handelsbanken lukkede i oktober sidste år sin filial i Fredericia og lagde den sammen med afdelingen i Kolding.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Skarp pris på Sorento plug-in

Elbobladet

Præstens klumme: Kan den byttes?

Elbobladet

Ugens hund: Rosa jager æbler

Elbobladet

Naturen lige nu: Uglekasser skal op

Annonce