Fredericia: Både midtbyens træer og dens pullerter er blevet serviceret. Men hvor den ene kommer til at køre op igen, skal den anden nok ikke gøre sig forhåbninger.
På hjørnet af Prinsessegade og Danmarksgade - lige nedenfor ElboBladets og Fredericias Dagblads redaktion - ses et par stubbe efter fældede by-træer. Samtidig arbejdes på at smøre og servicere de hydraulik-drevne pullerter, der regulerer trafikken i gågadeområdet.
Stålpullerterne er omringet af sensorer i fliserne, så de ikke kører op under biler eller cykler. Og samtidig er de også tryk-følsomme, så de ikke kan køre op, hvis noget eller nogen står på dem.
Træpullerten - eller stubben - behøver ingen sensor. Den kører ingen steder.