Annonce
Elbobladet

Et talerør for naturens arter: 10 fredericianere udnævnt til ambassadører

Annemette Bargum (th.) havde valgt at blive arts-ambassadør for blåhat jordbien. Søndag blev 10 fredericianere kåret til ambassadør for forskellige arter i naturen. Det var Arternes Fredericia, der stod for arrangementet i forbindelse med Naturen Dag. Foto: Michael Svenningsen
Med rosetter, der var hjemmelavet, blev 10 fredericianere søndag kåret til artsambassadører. Både store som små arter fik dermed et menneskeligt talerør.
Annonce

- Blåhat jordbien lever som singlemor, hvor den klarer sig selv.

- Mariehønen er et af de få insekter, der er lavet en sang om, som de fleste kan synge.

Ordene kom fra henholdsvis Annemette Bargum og Lise Nielson.

De er to ud af de 10 fredericianere, der søndag blev kåret som ambassadør for en bestemt art i naturen ved et uhøjtideligt kåringsarrangement på Østerstrand, arrangeret af Arternes Fredericia i anledning af Naturens Dag.


Vi har besluttet, at vi lader nogle træer stå, når de dør. Det er et hjem og bo for flere arter. Og vi lader grøftekanterne blomstre og afblomstre. Det er ikke alle, der har været lige tilfredse med det, men vi vil biodiversiteten i kommunen.

Christian Bro (S), formand, miljø- og teknikudvalget


Arternes Fredericia er den fjerde af sin slags i Danmark, og her er det eneste krav for at være med, at man skal være vild med og glad for samt have interesse i naturen. Tanken bag at blive ambassadør for en art er ganske simpelt, at man på den måde bliver et menneskeligt talerør for en art. Og udover mariehønen og blåhat jordbien fik dådyret, regnormen, høgeurten, blåmejsen, bøgehjorten, kornvalmuen og gærdesmutten sin egen ambassadør.

Lise Nielson havde valgt at blive ambassadør for mariehønen, som er en billeart. Hun påpegede, at hun ikke har set så mange mariehøns i år som normalt. Så hun vil blandt andet holde øje med, om der kommer flere. Medlemmerne af Arternes Fredericia mødes cirka hver tredje uge, og alle med interesse for naturen kan blive en del af det lokale fællesskab. Foto: Michael Svenningsen

- Hovedformålet er at give vores individuelle arter en større stemme og derved øge interessen og kendskabet til denne, som det står beskrevet i indbydelsen til kåringen.

Annonce

Jubel over biodiversitet

Christian Bro (S), formand for byrådets miljø- og teknikudvalg, havde både anekdoter og gode råd at give med på vejen til de 10 nyudklækkede ambassadører.

- Det handler om fordybelse, interesse og engagement. Bliv ved med at gå til den med et smil på læben og et højt humør. Det kommer man langt med, lød det fra udvalgsformanden.

Ambassadører

Disse arter fik følgende ambassadører ved kåringen søndag som en del af Naturens Dag:

Bredrandet humlebisværmer: Alexandra Tigridia

Mariehøne: Lise Nielson

Dådyr: Dorthe Fallesen Frimann

Blåhat jordbi: Annemette Bargum

Høgeurt: Preben Kjeldahl Pedersen

Blåmejse: Birthe Østerballe

Bøgehjort: Kim Olsen

Regnorm: Signe Bodil Sveistrup

Kornvalmue: Anne Mette Storgaard Mikkelsen

Gærdesmutte: Niels Jørn Krogh

Han berettede ligeledes om den årlige tradition som barn, når han på sin fødselsdag 1. august skulle ud og se, om admiral-blomsten var dukket op på sommerfuglebusken. Og om dengang, han oplevede, at frøerne skulede til ham.

Udvalgsformanden fortalte ligeledes om, at man i Fredericia Kommune gør en del for biodiversitet.

- Vi har besluttet, at vi lader nogle træer stå, når de dør. Det er et hjem og bo for flere arter. Og vi lader grøftekanterne blomstre og afblomstre. Det er ikke alle, der har været lige tilfredse med det, men vi vil biodiversiteten i kommunen, sagde Christian Bro.

Arternes Fredericia er den fjerde af sin slags i landet. Her er det to repræsentanter fra Arternes Aarhus, der giver gode råd videre til de nyudklækkede ambassadører. De opfordrede blandt andet til at føje glimmer, humor og latter ind i arbejdet med at udbrede kendskabet til forskellige arter i naturen, som er arts-ambassadørernes fornemmeste opgave. Foto: Michael Svenningsen

Det udsagn blev kvitteret med hujen og klapsalver.

Arternes Fredericia mødes oftest hver 3. uge i Det Grønne Rum. Næste gang er 23. september klokken 16, hvor alle med interesse for naturen kan møde op. Arternes Fredericia har ligeledes en Facebookside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Drop-in-dåb i Fredericia Provsti

Elbobladet

En helt ny gammel motor

Elbobladet

Syng Sammen

Elbobladet

Lokal kunst i lokal bank

Elbobladet

Ny teknologi renser luften

Elbobladet

Treldevejens Genbrug er åbnet

Annonce