Annonce
Elbobladet

Fæstningens fødselsdag: Fredericia kunne have været Danmarks hovedstad

Frederik III havde store planer for Fredericia, da han beordrede byen bygget. Måske endda at gøre byen til hovedstad. Foto: Peter Friis Autzen
Ingen ved med sikkerhed, hvilke planer Frederik III havde for Fredericia. Men meget tyder på, at Fredericia skulle have været hovedstad.
Annonce

Fredericia: Det skete i de dage, i decemeber engang...

I disse dage fejrer Fredericia sin 369 års fødselsdag. Det var nemlig 15. december 1650, at Frederik III underskrev den kongelige ordre på at anlægge en fæstningsby - eller teknisk set: Han underskrev en række priviliegier, som den kommende by skulle have.

Dermed har Fredericia en "fødselsdag", hvilket ikke ret mange byer kan bryste sig af.

I ElboBladet har vi for vane at omtale Fredericia som Jyllands hovedstad - en hjemmelavet titel, der understreger vores kærlighed til byen, dens mennesker og områdets enestående kvaliteter. Det er også en titel, der har afstedkommet kommentarer a la "sikke noget sludder". Så i anledning af byens fødselsdag har vi tjekket med en ekspert, museumsleder Karsten Merrald Sørensen, for at få slået fast, om Fredericia kan kaldes Jyllands hovedstad.

Hans svar er ret klart. Men inden vi kommer til dét, skal vi lige vende en række fakta.

Noget tyder på, at kongen ville flytte til Fredericia. Og så ville Fredericia have været hovedstad.

Karsten Merrald Sørensen

Annonce

Store planer

Oprindeligt var det Frederik III's far, Christian IV, der besluttede, at der skulle bygges et forsvarsanlæg i området. Men han døde, inden planen blev rullet ud.

Mandag 15. december 1650 underskrev Frederik III et papir, der gav privilegier til den kommende by på Bersodde. Og dermed var arbejdet med at anlægge Fredericia skudt i gang.

- Hvis man ser i de oprindelige planer for byen, kan man se en række prestigebyggerier. Blandt andet en børs og et kongeligt slot samt byggerier til adelen, siger Karsten Merrald Sørensen.

På den tid havde flere europæiske fyrster og konger gang i store byggeprojekter. Og det var næsten altid forbundet med kongemagtens eget ønske om at bebo de prestigefyldte byggerier. Det sås eksempelvis i Rusland, hvor Zar Peter byggede Sankt Petersborg og i Versailles, hvortil Ludvig XIV flyttede sin regering.

Derfor er det oplagt at tro, at også Frederik III havde en flytning i tankerne Også fordi han dermed ville komme til at regere fra midten af sit rige, forklaret Karsten Merrald Sørensen.

Desuden lagde Fredericia-planerne beslag på så stort en del af rigets økonomi, at det kunne tyde på en kongelig flytteplan.

Annonce

Øer og havnecentrum

Prestige-planerne i Fredericia stoppede ikke ved drømmen om kongelige og adelige gemakker. Der var også planer om andre blære-projekter.

- Det var oprindeligt planen at anlægge kanaler. Kanaler, der var store nok til rigtig skibsfart og handel, der kunne have gjort Fredericia til et handelscentrum. Kanalerne havde tre formål: De skulle dræne den sump, området dengang var. De skulle agere havnefarvand. Og endelig skulle de fungere som pral. Hvis de var blevet anlagt, ville Fredericias inde by have haft to øer og en halvø, der kunne have kastet glans over det kongelige slot. En konges magt afhænger jo af den pragt, han kan fremvise. Og i Fredericia var der planer om pragt, siger Karsten Merrald Sørensen.

Men noget kom i vejen for prestigebyggeriet. Og dette "noget" skal paradoksalt nok findes i blandt andet den enevælde, der blev indført under netop Frederik III.

Museumsleder Karsten Merrald Sørensen ser i Fredericias byggeplan flere tegn på, at Frederik III's plan var at gøre Fredericia til hovedstad. Men der er mange hvis'er og måske'er, for flyttetankerne er ikke dokumenteret direkte. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce

Enevælde og lommesmerter

Indtil enevælden måtte konger være på farten og jævnligt rejse rundt i riget, hvor han skulle have anstændige vilkår i de byer, han tog ophold i.

Men da enevælden blev indført, forsvandt kongens behov for at rejse rundt. Nu kunne han blive ét sted. Men hvilket sted skulle han vælge - København eller det nye, spændende projekt i Fredericia?

I mellemtiden var Danmark røget i knæ som følge af et læsterligt krigsnederlag til Sverige samt en udpint økonomi. Byggeplanerne i Fredericia var blevet "fortyndet", og kongemagten blev boende i København - tæt op og ned af den svenske fjende.

Så en konklusion - set med Fredericia-øjne - kunne være: København som hovedstad var den billige og lette løsning, mens Fredericia-planen blev for visionær.

Det oprindelige dokument med kongens signatur, der giver den kommende by på Bersodde by-priviliegier, er ikke sådan lige at grave frem. Men her ses det i datidens kopiform - en sirligt håndskrevet kopi af alle udgående breve fra centraladministrationen. Kopi: Rigsarkivet
Annonce

Jyllands hovedstad

Efter at have gennemgået de gamle dokumenter - og benyttet sig af mange og store hvis'er - er Karsten Merrald Sørensen klar til at trække af på det indledende spørgsmål:

Er det rimeligt at omtale Fredericia som Jyllands hovedstad?

- Det kan man godt gøre. For det første er det jo ikke et beskyttet ord. Og for andet, er der noget der tyder på, at kongen faktisk havde planer om at regere herfra. Men svenskerne var for stærke, og økonomien for svag.

Axeltorv var oprindeligt udlagt til et kongeligt slot. Men flere ting kom i vejen - blandt andet svenskerne og gevaldige, statslige lommesmerter. Foto: Peter Friis Autzen
Fredericia kunne have været landets hovedstad, hvilket ville have gjort København til en udkantsby. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Din vin kan være sminket med kemi

Elbobladet

Opel sætter strøm til Vivaro

Elbobladet

Giv haven et eksotisk pift

Elbobladet

Baby-salmesang i Trinitatis Kirke

Annonce