Far og datter er kollegaer og faste håndværksmakkere: Allan har svunget malerrullen gennem 50 år i Erritsø-firma

Erritsø/Egtved: Egentlig vidste Allan Andersen ikke, hvad han skulle lave, da han var gået ud af folkeskolen efter 8. klasse. Hans forældre pressede på for, at han skulle finde på noget. Så skete det, at de en dag kørte forbi en maler.

- Og det kunne jeg godt tænke mig. Så sådan blev det, fortæller Allan Andersen, som kom i lære i 1968 og blev udlært hos malermester Knud Bruun i Egtved. Efterfølgende blev han i 1972 ansat hos malermester Per Bladtkramer og Bladtkramer Malerentreprise, som i dag holder til på Brovadvej 5 i Erritsø.

Det er dog ikke her, men i en skurvogn på Fuglsang Allé, at vi befinder os, da Allan Andersen hilser på avisens udsendte. I disse dage skyder en række villaer op i området, og selvom byggestilen er væsentligt anderledes fra dengang i 1972, er Allan Andersens opgave på mange måder den samme, og han er stadig at finde med malerrullen i hånden.

Og så er det tilmed stadig hos Bladtkramer Malerentreprise, hvor han altså kan fejre 50 års jubilæum.

Det siger sig selv, at der er brugt mange tusinde liter maling gennem de 50 år, Allan har arbejdet i malerfirmaet. Når den 69-årige maler fra Egtved ser tilbage på sin karriere, er der mange oplevelser fra vidt forskellige opgaver, han kan se tilbage på.

Blandt de mere eksotiske af slagsen tæller et par ture til udlandet.

- I '82 var der ikke så meget at lave herhjemme, så der tog vi til Algeriet, hvor vi var i et halvt år med firmaet. Det var nogle sundhedshuse, vi skulle male, fortæller Allan.

Han har også været en tur i den belgiske hovedstad, Bruxelles, for at male et hus. Forstås, selvom man arbejder for et fredericiansk malerfirma, kan man godt komme ud i den store verden.

- Vi har også kørt rundt i hele landet fra Nordjylland til Sjælland, pointerer malersvenden.

Ved siden af Allan sidder datteren Tine Hahn, 33 år. De seneste 16 år har hun været Allans faste makker.

- Jeg har lige været på barsel et par gange, men ellers har vi mere eller mindre arbejdet sammen hele tiden, fortæller Tine.

Hun er én af fire børn i familien. Selvom Tine tre søskende, to storebrødre og en lillesøster, i dag er beskæftiget med andet, har alle børnene prøvet at have malerpensel og -rulle i hånden flere gange.

- Når vi har manglet noget at lave, har far taget os under armene, forklarer Tine.

Ligesom det var tilfældet hos Allan, var det lidt tilfældigt, at hun fulgte i sin fars fodspor.

- Jeg manglede noget at lave, og så spurgte min far, om ikke jeg ville med ham. Så kunne jeg også tjene til mit kørekort. Siden er jeg blevet hængende. Da jeg havde været her et års tid spurgte Per (Bladtkramer, red.) mig, om ikke jeg skulle i lære, og siden har den ene dag taget den anden, siger hun og smiler ved tanken.

Selvom Allan og Tine hver især kender deres opgaver, er det særlige samarbejde mellem far og datter med til at binde dem tæt.

- Vi har altid haft et lidt særligt forhold. Da Tine var helt lille brækkede jeg lårbenet, så der var jeg hjemme i frie måneder, hvor vi tilbragte meget tid sammen, siger Allan.

Hvor meget snakker I sammen i løbet af en arbejdsdag om de personlige ting, I oplever i hverdagen?

- Det er meget begrænset. Vi ses jo også meget ved siden af arbejdet, og arbejdet kører på rutinen, så vi ved, hvad hinanden gør. Der er såmænd ikke så meget snak, pointerer Allan.

- Jeg tror da, at min mor er lidt misundelig på mig. Min far og jeg er jo sammen 10 timer om dagen, så det er jo nærmest mere, end hun ser til ham, siger Tine, som selv er bosat i Bække - godt og vel 10 minutters kørsel fra Egtved.

Hos Bladtkramer Malerentreprise laver Allan og Tine maleropgaver for typehusfirmaet 2 Plan Huset, som også holder til i Erritsø.

- Det har tit været på tale, at jeg skulle af sted med en anden, men det har aldrig været et ønske fra vores side af. Det har været den nemme løsning, at vi kan tage hinanden med, så derfor har vi også kun haft én bil til arbejde, fordi vi mødes og kører af sted sammen hver dag, fortæller Tine.

Hvad tænker du om, at der kommer en dag, hvor din far stopper?

- Det bliver underligt. Det er helt sikkert, understreger hun.

Allan har imidlertid intet ønske om at lade sig pensionere, selvom han for længst har haft muligheden for det.

- Jeg tager en dag ad gangen, men jeg har ingen planer om at stoppe. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skulle give mig til, og jeg er sikker på, at jeg ville blive luddoven, hvis jeg skulle gå hjemme, siger han.

- Ja, så kan du jo passe børnebørnene, når de er syge, indskyder Tine.

Det har Allans hustru, der er gået på efterløn, dog helt styr på, pointerer Allan. Selvom han over årene er blevet beriget med ni børnebørn, passer det ham bedst at gå på job:

- Så længe jeg kan holde til at arbejde, vil jeg gøre det.

Fejringen af Allan Andersen sker 6. maj fra klokken 13-16 hos Bladtkramer Malerentreprise på Brovadvej 5, hvor der er åbent hus. To uger senere fejres 50-års jubilaren sammen med kollegaer på Trinity.

Selv er Allan ikke meget for at sætte ord på sin egen indsats. Den jyske ydmyghed fortæller jo, at han blot gør sit job, så det må Tine i stedet gøre.

- Det er megastort, at min far kan fejre 50-års jubilæum. Jeg har også fået at vide, at jeg kan blive her lige så længe, jeg har lyst, men jeg ved ikke, om det bliver til 50 år, for det er hårdt arbejde. Jeg tror ikke, min krop kan holde til det så længe, siger hun.

Og til trods for at håndværksjobbet slider på især skuldre og knæ, har kroppen holdt gennem alle år. En egentlig opskrift på at holde 50 år som maler - og tilmed i samme virksomhed - mener Allan dog ikke at have.

- Meget af det er nok vilje.

Har du været god til at skåne dig?

- Nej, siger Allen, inden Tine indskyder:

- Det kan man vist ikke sige, siger hun og bryder ud i grin.

Efter 50 år i samme private virksomhed har Allan gjort sig fortjent til Den Kongelige Belønningsmedalje. Han må imidlertid vente et år med at modtage den, da han tilbage i 1973 var værnepligtig et år i Tønder, hvor han dog også arbejdede hos Bladtkramer Malerentreprise ved siden af.

Allan tager dog med glæde tager et år mere. Og måske flere derefter. Arbejdslysten har han i hvert fald stadig, når han står med malerrulle og maling og gør det, han er bedst til i samarbejde med sin ældste datter.