Annonce
Elbobladet

Fem dør om ugen: Hold øje og bliv behandlet i tide

Sker der forandringer med dine modermærker, bør du gå til din egen læge og få kigget på dem. Det gælder også, hvis modermærket bliver asymmetrisk, får flere farver eller har en diameter på over seks millimeter. Foto: Kræftens Bekæmpelse/Free
Hvis modermærkekræft opdages i tide, er der rigtig gode chancer for at bremse den. Men det kræver, at du selv gør en indsats.

Hvis modermærkekræft opdages i tide, kan den behandles.

Men gør den ikke, kan det være en dødelig sygdom, fordi kræften kan sprede sig til andre organer.

Det er altså ikke - som nogle tror - en sygdom uden konsekvenser. Faktisk dør gennemsnitligt fem danskere om ugen af modermærkekræft.

- Det er en af de store kræftformer, som mange får, fortæller Peter Dalum, som er projektchef hos Kræftens Bekæmpelse, der netop nu kører kampagnen "Tjek mærkerne".

- Det lidt specielle ved den i forhold til andre kræftformer er til gengæld, at den er nem at få øje på, og derfor er der et stort potentiale i at forebygge, at det udvikler sig alvorligt, siger han.

Enkelt at skære fra

Fanger man modermærkekræft, før det har spredt sig til andre organer, så er den også relativt nemt at helbrede, fordi man ganske enkelt kan skære det ramte hudområde væk.

Og så er der meget gode chancer for, at du er helbredt, fortæller Peter Dalum.


Man skal gå til egen læge, hvis der er forandringer, så modermærket ikke er symmetrisk, får flere farver, hvis kanten bliver ujævn, eller hvis der er en udvikling over tid.

Christina Skovbølling Haak, hudlæge


Det er dog vigtigt at huske på, at hvis du én gang er blevet ramt, er det nok et tegn på, at din hud har fået for meget af den farlige uv-stråling. Derfor bør du også fremadrettet holde godt øje med dine modermærker.

Generelt bør alle tjekke deres modermærker løbende, siger Peter Dalum. Et godt tidsinterval er med omkring tre måneders mellemrum. Og Peter Dalum råder til at lave en påmindelse i kalenderen, så du får det gjort.

Hold øje med fem farlige forandringer

  • Asymmetri.
  • Ujævn kant.
  • Farve.
  • Diameter på over seks millimeter.
  • Udvikling over tid.

Du skal særligt være opmærksom på forandringer, fortæller hudlæge Christina Skovbølling Haak.

- Man skal gå til egen læge, hvis der er forandringer, så modermærket ikke er symmetrisk, får flere farver, hvis kanten bliver ujævn, eller hvis der er en udvikling over tid.

- Det er måske lettest at huske, at man skal se efter "the ugly duckling" - altså den grimme ælling. Det vil sige det modermærke, der ikke ligner de andre, siger Christina Skovbølling Haak.

Annonce

Nye mærker frem til 40 år

Hun fortæller, at det er normalt at få nye modermærker, indtil man er omkring 40 år, så det skal man ikke blive forskrækket over. Men man bør ikke få nye, når man er ældre, så der skal man være opmærksom.

- Det kan være en god idé at tage billeder af sine modermærker med mobiltelefonen, råder hun.

På den måde kan du sammenligne med tidligere, for det kan være svært at huske. Hvis du tager et billede ved siden af noget - eksempelvis en lineal - har du også et begreb om størrelsen.

Har du mange modermærker, er det ikke sikkert, det er overskueligt at tage billeder af dem allesammen. Her kan det være en idé at alliere sig med et familiemedlem, og så kan I gøre det til en fælles ting at få tjekket mærkerne.

Det gælder også de mærker, der kan være svære selv at se.

- Det kan være dem på ryggen eller i hovedbunden, siger Peter Dalum og tilføjer:

- Der er også nogle steder, man typisk ikke er opmærksom på. Det kan være under hår og negle. Det er nogle ærgerlige tilfælde, hvis man opdager det for sent.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Elbobladet

Mystisk musikvideo fra Fredericia

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Ny genbrugsbutik i Prinsessegade: Sussi udlever retrodrømmen

Elbobladet

Hun var SÅ forsigtig, men endte alligevel med at smitte hele familien: Nu advarer Gitte alle andre mod at lade corona-paraderne falde

Elbobladet

Mere liv i Vendersgade: Patienter rykker ind og ny restaurant er på vej

Elbobladet

Arkana kommer til sommer

Elbobladet

Nyt liv på vej i det gamle bøfhus: Succesfuld dessertcafé vælger Fredericia foran Odense, Herning og Aarhus

Elbobladet

Venner er gået sammen om at åbne tattoo-butik: - En fælles arbejdsdag er bedre end en dag derhjemme

Elbobladet

På den 2. side: Klar, parat, spis

Annonce