Annonce
Elbobladet

Femte generation Caddy på vej

VW Caddy er blevet længere og bredere - og lidt lavere. Foto: VW
VW's Berlingo-konkurrent er blevet større og kommer til Danmark senere i år.
Annonce

Modelskift: Ingen Caddy-lak. Sådan skrev jeg, da jeg for rigtig mange år siden testede en VW Caddy. Bilen havde en hård og ukomfortabel undervogn, og dieselmotoren var støjende.

Sådan er det ikke mere, lover VW i forbindelse med verdenspremieren på femte generation VW Caddy, der kommer til Danmark senere i år. VW kalder bilen for både digital og dynamisk. Det sidste skal nok tages med et gran salt, for vi taler altså om en bil, der skal konkurrere med den hadede og elskede Citroën Berlingo.

Men det ligger fast, at der er mere plads i den nye VW Caddy. Akselafstanden er øget med hele 7,3 centimeter, og den kan i varebilversionen tage to europaller, lover VW. Længden er vokset med 9,3 centimeter og bredden med 6,2 centimeter. Højden er reduceret med 2,5 centimeter - måske er det derfor, VW kalder bilen mere dymanisk. Det kan også være fordi den står på en ny platform. Den giver mere dynamiske køreegenskaber, skriver VW.

Også sikkerheden har fået et løft - der er 19 assistentsystemer i nyheden og mange opkoblingsmuligheder.

Der kan vælges 1.5 TSI med 116 hk og 1.5 TGI med 150 hk til bilen. Sidstnævnte kører på naturgas. Der er også dieselmotorer mellem 75 og 122 hk, og VW lover, at de er NOx-reduceret betragteligt i sammenligning med tidligere motorer.

Der kan være to europaller i varebilen, lover VW. Foto: VW
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Vælg te som du vælger din vin

Elbobladet

Kongehuset - fortid eller fremtid?

Elbobladet

Fredslyset 2020

Elbobladet

Peugeot 208 ser ud til at holde hjem

Annonce