Annonce
Elbobladet

Festuge i Jyllandsgade: Beboere og butikker skaber kunst i gaden

Lørdag den 19. september vil der være kulturelle aktiviteter forskellige steder i Jyllandsgade, når der afvikles Gadelab i forbindelse med Trekantens Festuger. Foto: Anne Nielsen
Annonce

Fredericia: Akrobatisk træning for børn, samfundskritiske digte i baggårde og kunstudstillinger langs gaden.

Der bliver kunst og aktiviteter for borgere i alle aldre, når der lørdag den 19. september afholdes Gadelaboratorie også kaldet Gadelab i Jyllandsgade. Arrangementet er et led i Trekantområdets Festuge, som i år strækker sig over hele efteråret i mindre og udendørs events, der tager forbehold for forsamlingsrestriktioner og covid-19-regler.

- Det er et arrangement, hvor der bliver skabt kunst og kultur i gaden. Og beboerne er selv med til at bestemme, hvad der skal ske. Vores lokale tovholder har indhentet input fra beboere og aktører i gaden, fortæller Anne Nielsen, der til daglig er byplanlægger i Urbanistas, Vejle.

Anne Nielsen er den overordnede projektleder for de fire Gadelab-events, som afvikles i Middelfart, Kolding, Fredericia og Vejle i løbet af Trekants Festugerne. Fredericia er tredje by i Gadelab-stafetten.

Det kulturelle gadelaboratorie i Jyllandsgade åbner klokken 10 med en velkomst og åbningstale.

Normalt afvikles Trekantfesten, Trekantområdets Festuge, i uge 35. På grund af covid-19 afholdes flere og mindre arrangementer - spredt ud over hele efteråret. Lørdag er der gadelaboratorie i Jyllandsgade i Fredericia. Pressefoto: Ard Jongsma

I fire timer er der mulighed for at se Friskolens kunstudstilling, som udstilles i skolens vinduer, samt den kunst, der udstilles langs gaden. På Axeltorv kan du gå på opdagelse i loppemarkedsboder - og de yngste kan være med til at dekorere torvet med kridt. I en baggård vest for torvet læses der samfundskritiske digte.

Fra klokken 11 udstiller Catharina Keramik udenfor Basement 7000.

De første to timer vil der på Rådhuspladsen være Ariel Hoop træning for børn. Løjerne styres af Club Lotus Flow.

I tilfælde af regn og blæst aflyses hoop-træningen på Rådhuspladsen - og kunsten langs Jyllandsgade rykker ind i gadens butikker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Historisk rundgang i Trinitatis

Elbobladet

Frokostjazz i Tøjhuset

Elbobladet

Nedsparing kan booste din pension markant

Elbobladet

Facelifted Crossland uden X

Elbobladet

Et øjeblik: Holder stenen øje?

Annonce