Annonce
Elbobladet

Flaskepost fundet efter 100 år i mur: Nu har den fået sin egen glasmontre

Jan Hempel Sparsø glæder sig over det færdige resultat i såvel opgangen, hvor den over 100 år gamle flaskepost er foreviget, som i resten af ejendommen på Bajonetten 12, der er blevet til otte ejendomme. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind
Efter at være gemt væk i 100 år plus det løse har en besked fundet i en mur under en istandsættelse fået særlig plads i nyrenoveret ejendom. Her påminder den ejendommens beboere om ejendommens historie.

Fredericia: ”Jeg smedelærling Karl Madsen født 9-4-1900 udlært 21-5-1919 hos Smedemester N. Madsen Fynsgade 11, Fredericia har installeret vand - gas og wc i denne bygning. 24-3-1919”.

Mureren Finn Sparsø fik sig noget af en overraskelse, da han i januar 2020 var i gang med at lave huller i murværket til en altan på Bajonetten 12.

Halvandet år senere er alt istandsat og færdigrenoveret på adressen. Ja, faktisk har ejendommen, der er kategoriseret med en bevaringsværdi på fire, haft besøg af Byggeskadefonden, som var på etårs eftersyn.

Annonce

1. september 2020 flyttede de første beboere ind i ejendommen, der rummer otte lejligheder. Nu er alt inklusiv opgang og torvebelægningen foran ejendommen også kommet på plads, og det med en særlig detalje, man ikke oplever i andre ejendomme.

Indenfor opgangen er flaskeposten, der blev fundet i forbindelse med renoveringen nemlig kommet i en oplyst glasmontre - sammen med en ny flaskepost fra Finn Sparsø.

Historiefortælling

- Når jeg får veninder på besøg, som ikke har været her, spørger de altid ind til den, forklarer en af opgangens beboere, da avisens udsendte er på inspektion sammen med Jan Hempel Sparsø, der er direktør i Sparsø Gruppen, som ejer ejendommen og har stået for istandsættelsen.

Flaskeposterne er blevet rekonstrueret med nye flasker. Til venstre er beskeden fra 1919, mens den venstre er fra 2021. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind

Selv er han glad for, at flaskeposten nu står tilbage som et minde om bygningens fortid.

- Alle der ser den, bliver påmindet om historien. Det er også grunden til, at vi har valgt at placere den i bunden af opgangen, hvor beboerne dagligt passerer. På den måde får flaskeposten også den opmærksomhed, den fortjener, siger Jan Hempel Sparsø.

I montren er både de originale flaskeposter lavet af smedelærling Karl Madsen fra 1919 og murersvend Finn Sparsø fra 2021, mens de sammenrullede papirer også er kopieret, så man kan læse, hvad der står på laminerede ark.

Annonce

Penge og umagen værd

Glasset på montren er fuget fast, så den er ikke sådan lige til at åbne. Alligevel lyser en glødepære flaskeposten op inde bag glasset.

- Vi har valgt en pære med ekstra lang levetid, så vi satser på, at det også forholder sig sådan, forklarer Jan Hempel Sparsø.

Det var murersvend Finn Sparsø, der i januar 2020 fandt flaskeposten i væggen, da han var i gang med at lave huller i murværket til en altan. Arkivfoto: Gustav Roesbjerg Mygind

Der er sikkert mange, som ikke forstår det, men for os er det pengene og umagen værd. Det er med til at gøre ejendommen særlig.

Jan Hempel Sparsø, direktør for Sparsø Gruppen

Han oplyser, at der er spenderet 15-20.000 kroner i materialer og arbejdstid på den lille detalje i opgangen.

- Der er sikkert mange, som ikke forstår det, men for os er det pengene og umagen værd. Det er med til at gøre ejendommen særlig, siger Jan Hempel Sparsø og tilføjer:

- Vi havde forventet meget af ejendommen, men det færdige resultat lever op til de bedste forventninger.

Montren er forsynet med en glødepære, der lyser beskederne op. Samlet set har den lille detalje i ejendommen kostet 15-20.000 kroner i materialer og arbejdskraft. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind
Bajonetten 12 står i dag knivskarpt efter renoveringen. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind
I ejendommens øverste lejligheder er der to lejligheder, der hver især har egen altan. Fra hemsen har de dog også adgang til en større træterrasse, hvorfra begge lejere har adgang. Det indbyder til godt naboskab. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind
Udsigten fra terrassen mod baggården fejler intet. På den anden terrasse er der udsigt til store dele af Lillebælt, Kastellet og over mod Kanalbyen. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind
”Jeg smedelærling Karl Madsen født 9-4-1900 udlært 21-5-1919 hos Smedemester N. Madsen Fynsgade 11, Fredericia har installeret vand - gas og wc i denne bygning. 24-3-1919”. Arkivfoto: Gustav Roesbjerg Mygind
Foto: Gustav Roesbjerg Mygind
Foto: Gustav Roesbjerg Mygind
Annonce
Annonce
Elbobladet

Prisregn over det lokale foreningsliv: Se alle vinderne her

Annonce
Annonce
Elbobladet

Bliv klogere på parforhold og forelskelse

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

83-årige Ib har skabt unik have: Nu nyder han sit otium blandt sine påfund

Elbobladet

Kuga ser ud til at holde hjem

Elbobladet

Brug disse æbletricks til at få saftige kager og brød

Elbobladet

Nyt liv blomstrer op i det gamle løveapotek: Tina mangler blot at få styr på navnet til sin nye butik

Elbobladet

Kangoo vandt vigtig kåring

Elbobladet

Business Fredericia ansætter erhvervskonsulent med særlig fokus på energi og klima

Elbobladet

Lokale kunstnere inviteres til Fredericia Art Festival

Elbobladet

Kræfterne er der ikke længere: Loppemarked takker af

Elbobladet

Lær de fem erotiske sprog og giv parforholdet et boost

Elbobladet

Barndomsvenner vil gøre din bil skinnende ren: Nu er jagten gået ind efter en garage

Elbobladet

Traditioner har ingen alder -  5. generation skød sig til konge-titel

Elbobladet

Fire lokale danmarksmestre kåret ved lokalt sejlerstævne

Elbobladet

Syng, Spis og Snak på den lokale højskole

Elbobladet

Præstens klumme: "Hva' ham Jesus, var han sådan en alfahan?"

Elbobladet

Arlette overlevede dødslejren - foredrag om Auschwitz i 1944

Elbobladet

Tidligere bankmand vender hjem: Vil spare de lokale for penge med uvildig, økonomisk rådgivning

Elbobladet

Ugens hund: Margrethe VI er på skånekost

Elbobladet

Jacob redder maden hos Den Gyldne Ovn: Restauranter oplever rift om Too Good To Go-poser

Elbobladet

På den 2. side: Hvor svært kan det være?

Elbobladet

1000 gratis trøjer var væk på én time: Folk strømmede til FC-kamp og tribune-indvielse

Elbobladet

Gør brætspil til en succes - selv for den dårlige taber

Annonce