Annonce
Elbobladet

FOF tilbyder gratis online-foredrag under corona-nedlukningen

Mandag den 8. marts fortæller Lars Brygmann om sin rejse over indlandsisen, når FOF tilbyder gratis onlineforedrag. Foto: PR-foto

Fredericia:  Landets aftenskoler er som mange andre hårdt ramt af corona-nedlukningen. Langt hovedparten af alle de planlagte kurser, foredrag og udflugter er aflyst. Kun online-kurser og udendørs aktiviteter kan gennemføres.

FOF, der med sine årlige 250.00 kursister, er landet største aftenskoleforbund, ser frem til, at det igen bliver muligt at slå dørene op. Men under overskriften ”Mens vi venter…” søsætter FOF på landsplan et gratis foredragstilbud til alle danskere.

Mandag 8. marts fortæller Lars Brygmann om sin rejse over indlandsisen sammen med ni krigsveteraner med ar på krop og sjæl. Onsdag 10. marts taler Sara Omar med afsæt i sit forfatterskab med Anne Sophia Hermansen om sit syn på menneskers fundamentale rettigheder. Tirsdag 16. marts giver René Dahl Andersen, der som ansat i Politiets Efterretningstjeneste har infiltreret hårde kriminelle miljøer, et indblik i den kriminelle underverden. Alle tre foredrag begynder klokken 19 og varer cirka en halv time.

Selvom det er gratis at deltage i FOF’s online-foredrag, er tilmelding nødvendig. Tilmelding sker på hjemmesiden fof-ofm.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce