Annonce
Elbobladet

Forældre valgte flerkønsnavn: Vilde er eneste dreng med sit navn i 2019

Maria Sloth og Joakim Wölm blev forældre til Vilde i maj 2019. Inden fødslen vidste de ikke, hvilket køn deres barn fik. Fornavnet lå dog mere eller mindre på plads. Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen
Ligestilling betyder meget for par fra Fredericia. Derfor var de heller ikke i tvivl om, at deres barn skulle have et navn, der både bruges af drenge og piger, da de sidste år ventede barn.

Fredericia: Legetøjskurven byder på både en dukke og en politibil, ligesom tøjet i værelset findes i alle regnbuens farver.

Det er ikke, fordi der er tvillinger eller flere børn i familien. Fredericianerne Joakim Wölm, 21, og Maria Sloth, 31, ønsker nemlig ikke, at deres barn, Vilde på 14 måneder, skal sættes i nogen bås. Han skal udfolde sig, som han har lyst, og lege med det, han synes er interessant.

- Vi går meget op i ligestilling, så helt fra starten var det vigtigt for os, at vores barn ikke skulle møde unødige gener på grund af sit køn. Derfor var det vigtigt for os, at han fik et kønsneutralt navn, så folk kan møde ham, inden de dømmer, hvad barnet har lyst til, siger Maria Sloth.

Annonce

Sammen med partneren Joakim Wölm valgte de bevidst ikke at få kønnet at vide før fødslen. Det spillede ingen rolle, om det blev en dreng eller pige.

- Vi lagde os fast på Vilde, mens han lå i maven. Det begyndte med, at han sparkede usandsynligt meget, så vi syntes, han var vild, og det passede dermed godt til barnet, forklarer Maria Sloth, som også slog navnets oprindelse op.

"Kan du tage fat i politibilen og dukken?" foreslår den fotograferende journalist, da han kommer på idéen om at illustrere det, folk normalt forbinder med drenge- og pigelegetøj. Men nej, Vilde vil lege med hunden. Det skal andre ikke bestemme. Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen

Det viste sig, at det fra gammel tid betød et overnaturligt væsen – ligesom man kender med en alf for eksempel.

- Det er vores første barn, og selvom han sikkert er lige så gennemsnitlig som så mange andre, er han noget helt vildt, så på den måde var det også fint, at han blev opkaldt efter det, siger hun og tilføjer, at navnet dog først lå helt fast, da Vilde var en uge gammel.

I ligestillingens navn

Selvom navnet primært er brugt blandt piger, er det ikke noget, som fylder hos parret, der selv går meget op i ligestilling.

- Valget af navn var næppe nogen stor overraskelse for folk, vi kender. De fleste synes, det er rigtig cool, men vi har også mødt nogle, som er blevet overraskede, fordi der er en stor overvægt af piger blandt dem, der hedder Vilde, siger Maria Sloth.

Hun har tidligere arbejdet med ligestilling på politisk plan, da hun som byrådsmedlem for Enhedslisten i Aarhus Kommune var formand for ligestillingsudvalget.

- Det betyder meget, at han kan få lov til at blive sin egen person og selv finde ud af, hvad han kan lide.

Tøjet er i alle farver - såvel blåt som lyserødt. Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen

Men I omtaler ham stadig som ”han” og ”dreng”. Hvorfor det?

- Ja, der er ikke noget godt kønsneutralt pronomen (stedord, red.), så vi bliver næsten nødt til det, siger Maria Sloth.

- Vi havde snakket om at gøre det, men det føles dehumaniserende at sige ”den”, og ”hen” ligger bare ikke godt i munden, supplerer Joakim Wölm.

- Jeg tror også bare, der ligger mange fordomme i ordet ”hen”. Folk ville nok synes, det er mærkeligt, og det er ikke meningen med det. De skal tværtimod lære ham at kende, som han er, fortsætter Maria Sloth.

Annonce

Selv en af mange

I Fredericia Kommune er Vilde den eneste i årgang 2019 med sit navn på tværs af kønnene. På landsplan er han ifølge Danmarks Statistiks navnebarometer tilmed den eneste dreng, der fik navnet sidste år, mens 80 nyfødte piger blev navngivet det.

Maria Sloth har selv oplevet at være en af flere Maria'er i sin barndom. Derfor har hun det fint med, at Vilde får et navn, der hører til de mere sjældne - især blandt drenge. I 10'erne var der således kun fire nyfødte drenge, som fik det navn. Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen

Selv husker Maria Sloth, hvordan hun var én af flere med sit navn som barn.

- Der var som regel en anden, der hed Maria i min klasse, så jeg synes, det er fint, at han et navn, der ikke er så almindeligt. Omvendt synes jeg også, det er fint, at det ikke bliver så ualmindeligt, at folk synes, det er mærkeligt eller bliver forvirrede over det, siger hun og pointerer:

- Der er folk i navnedebatten, som siger, at det er synd for børnene, hvis de hedder noget enestående. Der vil jeg mene, at det også kan være irriterende, hvis der er mange andre, der hedder det.

Annonce

Tilføjet mellemnavn

Sker det, at Vilde ikke er glad for sit fornavn, har Joakim Wölm og Maria Sloth dækket sig ekstra ind hos deres dreng.

Han har nemlig fået mellemnavnet Damien, som kun bruges af drenge.

- Selvom vi kan håbe på det, ved vi ikke, om han får samme værdier som os, så hvis han en dag ønsker at bruge sit Damien i stedet for Vilde, kan han det, understreger Maria Sloth, imens Vilde sidder og charmerer sig ind på journalisten med søde, kærlige blikke.

Formentligt intetanende om, hvad de voksne snakker om. Han vil bare lege. Med dukker, trommer og i kuglebassinet.

Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen
Annonce
Annonce
Elbobladet

Mærker stor fredericiansk interesse, men: Is-entusiaster må vente lidt endnu

Annonce
Annonce
Elbobladet

Asfaltarbejde på Strandvejen og Vestre Ringvej de kommende uger: Vejene skal fræses og have ny belægning

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Mohamed og Rim kom til Danmark for seks år siden - nu har de åbnet skrædderi i gågaden

Elbobladet

Fredericianer modtog pris: Tog hånd om nye medstuderende

Elbobladet

Undgå at badebassinet bliver en virus- og bakteriesump

Elbobladet

Bag disken: Bagermester Bjarne gør klar til at slå sit sidste brød op

Elbobladet

Fredericias træer: Peter Honorés ahorn på volden

Elbobladet

Det summer af glæde og spænding: Gågadesalon klar til åbning

Elbobladet

Præstens klumme: Det er mit legeme og blod - men ikke på en klam måde

Elbobladet

Få dine planter helskindet gennem ferien

Elbobladet

Sushikæde kommer til Fredericia: Forventer at åbne i næste måned

Elbobladet

Skolestart? Øv trafiksikkerhed allerede i sommerferien

Elbobladet

Veninder har gode idéer til bymidten: Lad os få flere træer og mere vand

Elbobladet

Erritsø Y's Men's Klub i en coronatid

Elbobladet

Streamer du ulovligt? Spot faresignalerne i tide

Elbobladet

Arbejdsgiver: Jeg vil ikke undvære mine fleksjobbere

Elbobladet

På den 2. side: Kært barn har ingen navne

Elbobladet

Så enkelt kan det gøres: Klodset løsning kan hjælpe handicappede på café

Elbobladet

Ugens hund: Gæt, hvad jeg graver ned ude i haven - og hvor det ligger

Elbobladet

Michael solgte Hus Forbi foran Føtex: Nu er han ansat

Elbobladet

Det skal du vide, før du anlægger havedam

Elbobladet

Mange vander haven forkert: Sådan gør du i sommervarmen

Elbobladet

Bag disken: Optiker har skudt gang i en ombygning i millionklassen

Annonce