Annonce
Elbobladet

Fornem svendeprøve-hæder til Simon Heisig

Simon Heisig pakker sin hædersmedalje ud, mens mester Stig Andresen stolt ser til. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce

Fredericia: Det er ikke helt almindelig hæder, VVS'er Simon Heisig fra Andresen's VVS i Erritsø, har opnået. Langt fra, endda.

Han har modtaget Fagets Medalje for sin svendeprøve efter at have opnået 12-taller i alle prøvens tre elementer.

- Jeg fatter det næsten ikke selv, siger Simon, der har været voksenlærling i firmaet.

Medaljen, som uddeles af arbejdsgiverforeningen Tekniq, er noget ganske særligt. Den tildeles færre end 50 hvert år, oplyser foreningen.

- Så jeg er sindsygt stolt, siger Simon, der trods sin stolthed er lidt forlegen ved at sætte ord på det hele.

Han vidste godt, at svendeprøven var gået godt. Han læste og studerede hver aften under prøvetiden og havde styr på tingene, inden han konstruerede det krævede anlæg: En fastbrændsels-installation med åben ekspansion.

- Desværre kom coronaen i vejen, så jeg hverken fik vist svendestykket til mester eller min familie. Men så kan jeg da vise dem denne her, siger Simon storsmilende, mens han pakker medaljen ud.

Den ligger i en fin, lille smykkeæske. Mester følger nøje med i udpakningen og ser næsten lige så stolt ud som Simon.

Sådan ser medaljen - og dens ejer - ud. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce

Gode jobs venter

Mester er Stig Andresen, og han roser sin nye svend.

- Det er sgu flot. Rigtig flot! Det er altså ikke nogen let uddannelse, og svendene kommer ud med en en baggrund, der gør dem meget attraktive på arbejdsmarkedet, siger Stig, som gerne holder på gode folk.

- Så jeg har allerede ansat Simon, siger han.

Uddannelsen som VVS Energispecialist er krævende. For eksempel er der store mængder matematik og fysik-teori. Men også praktisk arbejde.

- Jeg kan godt lide den kombination, siger Simon, der i forvejen har en uddannelse som energiteknolog bag sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

På den 2. side: Går du med maske?

Annonce