Annonce
Elbobladet

Fra erhvervspraktik til drømmejobbet: Jette blev social-og sundhedshjælper

Jette Jacobsen er 40 år, mor i en sammenbragt familie og lykkelig social- og sundhedshjælper. En vellykket tid i erhvervspraktik i 8. klasse var medvirkende til hendes valg af karrierre. Foto: Peter Friis Autzen
Skoleelever i erhvervspraktik ender sjældent med et arbejdsliv i samme fag. Men Jette Jacobsen fra Fredericia gjorde.
Annonce

Fredericia: - Jeg kan stadig huske, hvordan det var. Og jeg kunne godt lide det.

Jette Jacobsen husker tilbage til sin tid i erhvervspraktik på et plejehjem. Hun gik i 8. klasse. Ingen af hendes klassekammerater søgte ind i ældreplejen, da de i en uge eller to skulle skifte skolebænken ud med en arbejdsplads. Men Jette gjorde. Og hun elskede det.

- Jeg vidste, hvad jeg ville: Jeg ville gøre en forskel for mennesker. Og det kan man i det her fag, siger Jette, der i dag er social- og sundhedshjælper i hjemmeplejen.

- Jeg er stolt af mit job. Og glad for det. Jeg møder en masse mennesker og hjælper dem. Både med praktiske ting og med at finde et smil. For nogle af dem er jeg det tætteste på familie, de møder i hverdagen, hvor børn og børnebørn er langt væk - og måske ikke må komme på besøg på grund af corona, siger Jette.

Hun synes, at faget tales alt for meget ned. Primært af folk, der ikke ved, hvad de snakker om. At være social- og sundhedshjælper er nemlig hverken let eller ligegyldigt.


Nogen havde passet på mig og hjulpet mig. Jeg ville gerne sige tak ved at hjælpe andre.

Jette Jacobsen, social- og sundhedshjælper


- Jeg har et enormt ansvar i andres liv. Mange siger, at det kun handler om at tørre numsen på gamle. Men det er ikke rigtigt: Jeg hjælper med mange ting, som måske nok er små, men afgørende for at få en hverdag og et liv til at fungere. Jeg slukker lyset for folk, låser døren, trækker gardinerne fra, så folk ikke skal sidde i mørke hele dagen. Eller klør dem i nakken, hvor de ikke selv kan nå. Det lyder måske ikke af meget, men har du prøvet at skulle klø dig et sted, du ikke kan nå, siger Jette.

Dertil kommer alle samtalerne, som der godt nok er mindre tid til nu om stunder, men som alligevel sniger sig ind i arbejdet. Små pakker af livskvalitet i gamle liv, der ikke altid er fulde af kvalitet og nærvær.

Annonce

Indlagt som barn

Jette ved nøjagtigt, hvorfor hun fattede interesse for plejefagene.

- Som 13-14-årig var jeg indlagt i Kolding. Jeg var meget, meget syg - livstruende. Der var mange gode sygeplejersker og læger omkring mig, men især én husker jeg som noget særligt. Hun hed Gitte. Jeg ved ikke, hvad hendes efternavn var, siger Jette om sin første, stærke inspirationskilde.

- Hun var der for mig. Sød, kærlig og omsorgsfuld. Men hun kunne også være bestemt og sige "nu skal du", når dét var nødvendigt. Hun var ganske enkelt helt enkelt fantastisk.

Da Jette blev udskrevet, var hun så fuld af taknemmelighed, at et "tak" til Gitte og de andre slet, slet ikke rakte.

- Jeg tænkte, at når nu nogle fremmede havde hjulpet mig, ville jeg takke dem ved selv at hjælpe andre mennesker, siger Jette.

I sin erhvervspraktik oplevede Jette glæden ved at hjælpe andre. Blandt andre en dement mand, der ikke kunne spise selv, husker hun tydeligt.

- Han tabte sine ærter og forsøgte at skjule det. Så hjalp jeg ham.

Annonce

En stolt søn

Oprindeligt var Jettes tanke at blive sygeplejeske, men da hun var klar som social- og sundhedshjælper, trak arbejdsglæden så meget i hende, at hun droppede at læse videre.

- Og jeg har aldrig fortrudt, siger hun.

Da Jette var barn, var det som nævnt ikke almindeligt, at skoleelever søgte plejefagene, når de skulle i erhvervspraktik. Og det er det stadig ikke.

- Det ser vi ikke ret tit. Men det er heller ikke let at have en praktikant med ude i folks private hjem. Og skoleeleverne kan jo heller ikke deltage i den personlige pleje. Men det er ærgerligt, at så få er interesseret, for det er et dejligt job, siger Jette.

Hendes syv-årige søn er stolt af sin mors arbejde.

- Han ved, at jeg hjælper nogle mennesker, der har brug for hjælp. Og så betyder mine faste aftenvagter i øvrigt, at jeg altid har god tid til ham om morgenen. Dét er også et plus, der kan mærkes, siger Jette.

Hun har aldrig fortrudt det karrierevalg, hun traf efter sin erhvervspraktik.

Skovture og naturoplevelse betyder meget for Jette Jacobsen, der har fast aftenvagt og derfor kan bruge lidt af dagens lyse timer på at få frisk luft i grønne omgivelser. Her er hun i Fuglsangskoven. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce
Annonce
Elbobladet

Ny bog om Skærbæk på vej

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Ny liste klar: Her skal du også bære maske eller visir i Fredericia

Elbobladet

Nedsparing kan booste din pension markant

Elbobladet

Mundbind er på plads mellem indkøbsvarer og skolebøger - efterspørgslen på smarte mundbind er stor

Elbobladet

Trinitatis Kirke har fået ny præst

Elbobladet

Julemand med visir?: Borgmester lover masser af juleri med en juleby under trygge coronavilkår

Elbobladet

To mindehøjtideligheder

Annonce