Annonce
Elbobladet

Fredericia får nyt medborgerhus: Naturbasen bygges midt i ny havnepark

Søndervold er en ny 10.500 kvadratmeter grøn kile og bypark i Kanalbyen i Fredericia. Parken står klar ultimo 2021 eller primo 2022. Der var første spadestik mandag, og centralt i parken etableres der et nyt grønt medborgerhus. Illustration: SLA Landskabsarkitekter
10.500 kvadratmeter lang kile i Kanalbyen skal være oase for alle. Centralt i Søndervold etableres sted til madpakker, fællesskab og grøn undervisning.
Annonce

Fredericia: Midt i en kommende stor park i Kanalbyen på det gamle havneareal bygges der i løbet af 2021 og starten af 2022 et nyt medborgerhus.

Naturbasen.

Det afslørede Kanalbyen, der er et udviklingssamarbejde mellem Fredericia Kommune og Realdania, mandag. Borgmester, Jacob Bjerregaard (S), tog første spadestik til den 10.500 kvadratmeter lange grønne kile Søndervold.

- Vi har ikke arkitekturen klar endnu, men den bliver rustik og rå, oplyser projektdirektør i Kanalbyen, Tim E. Halvorsen:

- Tanken med Naturbasen er et hus for alle, hvor skoler, daginstitutioner og andre af naturvejledere kan lære om områdets natur. Det kan ske ude og inde.

Annonce

Byhaver bevares, men...

Man kan også spise sin madpakke i huset, der får toiletter og mulighed for møder og aktiviteter.

- Lige fra beboerforeninger i Kanalbyens årsmøder til generalforsamlingen i haverne Grow Your City, forklarer Tim E. Halvorsen til Fredericia Dagblad.

De midlertidige åbne byhaver på de meget store arealer, hvor Fredericias nye bydel i disse år rejser sig, følger nemlig til dels med over i byparken.


Det føles helt fantastisk, at vi nu er i gang med at realisere en helt ny naturpark. Fredericia har allerede Danmarks smukkeste grønne voldanlæg og en skøn kyst og strand, men nu får vi også et grønt åndehul midt i byen.

Jacob Bjerregaard (S), borgmester, Fredericia


Haverne har været en succes, men der bliver ifølge Tim E. Halvorsen ikke plads til så mange:

- Nej, færre - men i en bedre kvalitet.

De udtænker Søndervold

Byparken Søndervold er et samarbejde mellem Fredericia Kommune og Kanalbyen i Fredericia P/S, hvor Realdania er partner.

Landskabsarkitekterne SLA, København, Aarhus, Oslo, skal designe byparken.

Kanalbyens projektdirektør fortæller, at der i den forbindelse stiftes en haveforening for alle, der vil lægge billet ind på et lille lod.

Søndervold kommer til at kile sig fra omtrent, hvor de nye kanaler og byhaverne i Kanalbyen ligger i dag - hen over området med boliger og erhverv - til ud for indgangen til Den Kreative Skole i Kongensgade 111. Illustration: SLA Landskabsarkitekter
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Audi-diesel yder 341 hk

Elbobladet

BMW elbil med 500 hk

Elbobladet

MX-30 scorer fem stjerner

Elbobladet

Fransk vintage jul

Annonce