Annonce
Elbobladet

Fredericia: Lokal klub er vært for de danske mesterskaber i judo

Annonce

Fredericia: Fredericia Judo- og jujutsu Klub (FJJK) er lørdag 30. november og søndag 1. december vært ved det største stævne, klubben har holdt i flere år.

Klubben skal afholde danmarksmesterskaberne i judo (DM) for børn, unge og voksne. Lørdag dyster A-kæmperne om medaljer, mens søndag er for B-kæmperne.

Begge dage vil man kunne se masser af god judo i hal 5 og 6 i Fredericia Idrætscenter, hvor der vil være fem måtter at kæmpe på. Der er kampe i gang kl. 10.30-14 begge dage.

Klubben forventer omkring 350 deltagere fra hele Danmark, og derfor er der også over 100 frivillige fra Fredericia Judo- og Jujutsuklub, der hjælper med at få stævnet afviklet.

Der er gratis adgang til stævnet, så alle, der har lyst, er velkomne til at komme og kigge.

FJJK har flere lokale deltagere med både i børne-, ungdoms- og voksenrækkerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

På den 2. side: Mormors jordbærhimmel

Annonce