Annonce
Elbobladet

Fredericiansk esporthold kæmper med om danmarksmesterskab: Kan følges på DR

Andreas Elversøe, Peter Bech og Lasse Hansen (billedet) udgør ejerkredsen af Masonic sammen med Jakob Oldenborg Pedersen og Michael Pedersen, som har købt sig ind i esportvirksomheden. Foruden Counter-Strike har virksomheden også et hold i computerspillet League of Legends. Arkivfoto: Gustav Roesbjerg Mygind
Mandag 26. april tager esportholdet Masonic hul på slutspillet, når holdet med base i Fredericia skal forsøge at blive dansk mester i computerspillet Counter-Strike.

Fredericia: Efter at være endt på en femteplads i Elgiganten Ligaen, der er computerspillet Counter-Strike Global Offensives (CS:GO) svar på den danske superliga, venter der nu et slutspil for fredericianske Masonic, der i sidste måned fortalte dagbladet, at de flyttede til byen.

Således kan man følge holdet på Danmarks Radios streamingtjeneste DRTV, når Masonic spiller kvartfinale mod AGF Esport 26. april klokken 16.

- Vi spiller selvfølgelig altid for at vinde, men et realistisk mål er at ende som treer eller firer, for vi skal kunne slå AGF. Vi går efter at stå øverst på skamlen, i alt det vi laver, men omvendt må vi også være realistiske og sætte os delmål. Uanset hvad vil en fjerdeplads være avancement i forhold til den placering, vi fik i grundspillet, forklarer Peter Bech, der er en del af ejerkredsen i Masonic.


Vi går efter at stå øverst på skamlen, i alt det vi laver, men omvendt må vi også være realistiske og sætte os delmål.

Peter Bech, medejer af Masonic


Ny spiller giver ny tro

Siden grundspillet er der sket en ændring på det fredericianske hold, men det gør ikke ambitionerne mindre. Tværtimod.

- Vores top fragger (spilleren med flest drab, red.), 'Altekz', solgte vi til Astralis Talent, og så har vi købt en endnu bedre spiller, 'Queenix', som har spillet for det spanskejede hold X6tence. Han har valgt at gå ned ad rang- og lønstigen, fordi han kan se et potentiale i vores hold, og efter at han er kommet til, har vi et helt andet hold, forklarer Peter Bech.

Andreas Elversøe, Peter Bech og Lasse Hansen (billedet) udgør ejerkredsen af Masonic sammen med Jakob Oldenborg Pedersen og Michael Pedersen, som har købt sig ind i esportvirksomheden. Foruden Counter-Strike har virksomheden også et hold i computerspillet League of Legends. Arkivfoto: Gustav Roesbjerg Mygind

Skulle Masonic gå hen at vinde kvartfinalen venter Lyngby Vikings i semifinalen 27. april klokken 16. Finalen spilles 28. april klokken 17. Alle kampe kan som nævnt streames på DRTV.

Vinderholdet indkasserer 35.000 kroner, mens andenpladsen får 7.000 kroner.

Annonce
Annonce
Elbobladet

Mystisk musikvideo fra Fredericia

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Ny genbrugsbutik i Prinsessegade: Sussi udlever retrodrømmen

Elbobladet

Hun var SÅ forsigtig, men endte alligevel med at smitte hele familien: Nu advarer Gitte alle andre mod at lade corona-paraderne falde

Elbobladet

Mere liv i Vendersgade: Patienter rykker ind og ny restaurant er på vej

Elbobladet

Arkana kommer til sommer

Elbobladet

Nyt liv på vej i det gamle bøfhus: Succesfuld dessertcafé vælger Fredericia foran Odense, Herning og Aarhus

Elbobladet

Venner er gået sammen om at åbne tattoo-butik: - En fælles arbejdsdag er bedre end en dag derhjemme

Elbobladet

På den 2. side: Klar, parat, spis

Annonce