Fredericia: På hjørnet ud mod Gothersgade og Jyllandsgade står et robinie træ, det eneste træ på pladsen, et træ med fine lysegrønne blade og hvide blomster.
Træet er aldrig blevet særligt smukt, for væksten er mere uregelmæssig, end det er normalt for arten.
Bliv klogere på Fredericias træer
Tidligere stadsgartner og voldmester Henning Møberg skriver i ElboBladet serien "Fredericias Træer" om træer med særlige historie og baggrund.
Serien bringes uden fast rytme.
Det er plantet i anledning af "Plant et træ"-kampagnen, der løb af stablen i foråret 1983. Træet blev plantet lørdag 16. april 1983 af bankdirektør Ib Overgaard Andersen og forretningsfører R. Søby Madsen i deres egenskab af daværende formand og tidligere formand for Handelsstandsforeningen.
Det var rigtig godt at have så gode medspillere, der gik i den grønne sags tjeneste. Det var samtidig med, at alle skolebørn deltog i plantning af skoleskoven i Madsbyparken.