Fredericia: Der var store smil blandt de 153 børn fra 78 familier, som i år havde ansøgt om julehjælp gennem frivilligcentret. Samtlige fik nemlig en pakkekalender, da de blev uddelt 25. november.
Det oplyser Liv Christina Højmark Devik, som er frivillig i Frivilligcenter Fredericia. Hun takker samtidig for opbakningen fra borgere, virksomheder og foreninger, som har stået bag donationerne.