Annonce
Elbobladet

Gadgets kan spænde ben for din træning på cyklen

Flere af sommerens cykelløb er allerede aflyst, og der har også været lukket for den organiserede klubmotion. Men derfor kan du sagtens tage sagen i egen hånd og træne på de danske landeveje. (Arkivfoto)
Cykling er en udstyrssport, men afhængig af brugen kan dine sundhedstrackere og devices både spænde ben for og forbedre din kondition og motivation.
Annonce

Motionscykling bliver stadig mere populært herhjemme. Alene hos DGI er antallet af cykelmotionister de seneste fem år steget med 32 procent.

Cykling er kendt for at være en udstyrssport, og der findes et utal af sundhedstrackere og devices, som kan bruges på cykelturen. Men det er ikke alle, som er lige gavnlige.

Eksempelvis må du ikke stirre dig blind på din hastighedsmåler, fastslår Magnus Korsgaard Nielsen, der er ansvarlig for outdooridræt og cykling i DGI Midtjylland.

- En hyppig faldgrube er, at folk har så ensidigt fokus på at nå en given tid på en udvalgt distance, at de kommer til at træne for ensidigt, siger han.

Problemet ved det er, at træningen bliver for monoton. Og så bliver den ikke bare kedelig, men også ineffektiv.

- Hvis man hele tiden yder ved samme intensitet, bliver man ikke ret meget bedre, siger Magnus Korsgaard Nielsen.

Han råder I stedet til, at du indlægger sprints, bakketure eller øver rulleskift med dine træningsmakkere.

Fakta

  • Landevejscykling er en blød og dynamisk træningsform, som generelt er mere skånsom mod leddene end løb og boldspil, fordi der ikke er hårde stød og opbremsninger.
  • Men du kan stadig blive skadet. Der er nemlig også en skadesrisiko forbundet med mange timers statistik træning.
  •  Derfor må sundhedstrackerne ikke tage fokus fra din træning i en sådan grad, at du øger træningsmængden for hurtigt eller ignorerer begyndende overbelastningsskader.

- Man skal øve det, man gerne vil være god til. Og på den måde får man både trænet ved lav, moderat og høj intensitet, hvilket vil afspejle sig i ens ydeevne på cyklen, siger han.

Det er også en hyppig fejl at tilrettelægge hele træningspasset efter en pulsmåler, fortæller Mads Dellgren, der er fysioterapeut med speciale i cykling hos Dellgren Bikefit & Fysioterapi.

Pulsen vil nemlig blive påvirket af dit energiniveau, væskebalance og andre biologiske faktorer. Og pulsmåleren tager heller ikke højde for bakker og modvind på cykelstien.

- Så hvis du gerne vil tracke din træning, vil jeg anbefale, at du bruger en wattmåler. Den viser præcis, hvad du yder på cyklen, siger han.

Hvis du derimod bliver drevet mere af ydre end indre konkurrence og sundhedstracking, findes der også en række muligheder.

Via den gratis cykelapp Strava kan du eksempelvis køre om kap med andre, der cykler i dit lokalområde. De såkaldte segmentkonkurrencer har især fået en opblomstning under coronakrisen, hvor meget holdmotion er aflyst, fortæller Mads Dellgren.

Det vil være en motiverende gulerod for de konkurrencemennesker, som ellers har set størstedelen af sommerens motionscykelløb blive aflyst.

- Det er ofte bakkestrækninger, nedkørsler eller længere stykker flad vej. Og så kan man sammenligne sin tid med andre, der har kørt på stykket - inddelt efter køn og vægtklasse, siger Mads Dellgren.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Fredagsjam på Tøjhuset genopstår

Annonce