Annonce
Elbobladet

Gik du ned i løn under krisen? Her er dine muligheder

Under coronakrisen har medarbejdere i en del virksomheder sagt ja til at gå ned i løn, hvis det til gengæld betød, at ingen blev fyret. Arkivfoto: Òlafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Er du gået ned i løn under coronakrisen, så kan det blive svært at vende tilbage til dit normale lønniveau, hvis du ikke fik lavet en klar aftale fra start.
Annonce

Hvis du var en af dem, der gik med til at gå ned i løn, da coronakrisen tog fat, så begynder du måske efterhånden at tænke på, hvornår det vil være rimeligt at vende tilbage til den gamle løn igen.

Men har du ikke fået nedskrevet en klar aftale med chefen, eller er du ikke ansat på en arbejdsplads, hvor andre har sørget for det, så kan det blive problematisk.

- Mit indtryk er, at der er blevet lavet en del køkkenbordsaftaler, hvor man ikke har fået beskrevet, hvilke vilkår, der præcist gjaldt, siger Mathias Staugaard Nielsen, der er lønmodtageradvokat i fagforeningen Krifa.


Mit indtryk er, at der er blevet lavet en del køkkenbordsaftaler, hvor man ikke har fået beskrevet, hvilke vilkår, der præcist gjaldt. Derfor tror jeg, vi i de kommende måneder vil se nogle tvister i forhold til, hvordan medarbejderne kommer ud af aftalerne igen.

Mathias Staugaard Nielsen, lønmodtageradvokat i fagforeningen Krifa


- Derfor tror jeg, vi i de kommende måneder vil se nogle tvister i forhold til, hvordan medarbejderne kommer ud af aftalerne igen, fortsætter han.

Hvis du mener, at din arbejdsplads er ved at være på fode igen, men chefen endnu ikke vil gå med til at sætte dig op i løn, så sørg for at få præciseret, hvad der skal til, for at du kan få lov til at vende tilbage til din gamle løn.

Det kan eksempelvis være, at virksomhedens omsætning skal nå et vist niveau.

- Måske I kan lave en aftale om, at I vender tilbage til snakken på en bestemt dato - eksempelvis ved indgangen til 2021, siger Mathias Staugaard Nielsen.

Du kan ligeledes forsøge at slå på den værdi, du leverer til virksomheden - akkurat som til en lønforhandling.

Kan din arbejdsgiver sætte dig ned i løn?

Virksomheder er eller har været presset som følge af coronakrisen, og for at undgå fyringer kan det derfor komme på tale, at du bliver sat ned i løn eller tid.

Det er frivilligt, om du siger ja til at gå ned i løn. Men siger du nej, kan alternativet være en afskedigelse.

Hvis du ikke vil lave en aftale om lønnedgang, så skal de almindelige varslingsregler i din ansættelseskontrakt eller overenskomst følges.

- Hvis man kan dokumentere, at man har lavet et bestemt antal ordre eller andet og kan se i virksomhedens tal, at det begynder at gå bedre, så er det altid et godt udgangspunkt, siger Mathias Staugaard Nielsen.

Annonce

Andre goder

Hvis der ikke er udsigt til at rykke på lønnen, så forsøg at forhandle dig til andre goder.

- Nogle vil have fri telefon, mens andre vil have en ny computer- det er ting, man sagtens kan forhandle om, siger Lars Brobak, der er faglig chef i Det Faglige Hus.

Laver du fremover en aftale om lønnedgang eller måske en ny om at forlænge den nuværende, så sørg for, at den kun gælder for en tidsbegrænset periode.

- Gør man ikke det, så risikerer man, at man aldrig kommer tilbage på sin gamle løn, siger Lars Brobak.

Det kan være aftaler, der løber i tre måneder, seks måneder eller op til et år.

- Hvis din chef permanent ikke forventer, at virksomheden kommer tilbage i normal drift igen, så skal du gøre op med dig selv, om det er et sted, du skal fortsætte med at arbejde, forklarer Lars Brobrak.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Frokostjazz i Tøjhuset

Elbobladet

Peugeot 208 ser ud til at holde hjem

Elbobladet

Se fotos: Axeltorv er klar til jul

Annonce