Annonce
Elbobladet

Globetrotter: En rigtig røverhistorie fra de varme lande

Manuel Antonio Nationalpark støder ud til flere små og store strande ud mod Stillehavet. Denne strand vender mod sydvest. Og - ja, det er "bare" en solnedgang. Solnedgange er ofte banale, men kan også være euforiske. Der samles altid mange mennesker til naturens farvespil – især når forholdene er optimale, som her. Her er det lavvande, og den brede, flade strand er stadig våd - et tyndt lag vand dækker sandet og virker som et spejl. Foto: Jørgen Leon Kudsen
Manuel Antonio er det mindste naturreservat i Costa Rica – men helt fantastisk.

Costa Rica - Manuel Antonio: På den sidste del af min rejse i Costa Rica tog jeg til Manuel Antonio. Det er en lille nationalpark i den sydvestlige del af Costa Rica, lige ud til Stillehavet.

Der var en trængsel af mennesker og guider ved indgangen. Guiderne stod klar med kikkerter og teleskoper på stativer og ville sælge nogle meget dyre rundvisninger og bestemme, hvad jeg skulle se. Heldigvis kan man få adgang uden guide for et betydeligt mindre beløb.

Jeg kom omsider ind og forbi den største trængsel af turister. Og nu bredte der sig en vidunderlig stilhed i den smukke tropiske skov. En fugl med en turkisblå ryg krydser boardwalken, der fører ud gennem mangroven. Det tegner godt.

Stilheden brydes kun af de store brøleaber, der verbalt og meget højlydt markerer deres territorier. Jeg får endda et billede af én af dem. Langt væk, højt oppe mellem blade og grene. Alt, hvad min tele kunne klare. Kunne lige skimte et par øjne.

Stien fører op over en bjergrig halvø. Her spæner to agoutier væk og løber ind i underskoven. En agouti er en gnaver på størrelse med en stor kat. Den lever på jorden. På de mange små strande trives leguanerne. Mange størrelser og arter. Jeg slår mig ned for en stund under et par store træer, der hælder ud over stranden. En fregatfugl kommer stille sejlende på lufthavet ovenover. Ligesom pelikanerne yngler de på de små overgroede klippeøer ud for kysten.

I en lille solbeskinnet vig beslutter jeg at dyppe tæerne og efterlader min rygsæk på stranden, men er kun kommet få meter væk, da nogen gør mig opmærksom på, at tyve er ved at tømme rygsækken. Tyvene nåede lige at få spredt indholdet ud på sandet, inden de forsvandt i en fart. Heldigvis fik jeg et godt signalement. Hvide ansigter og ellers helt sort hår. Måske skulle jeg overveje at indgive en anmeldelse. De stjal nemlig min frokost.

Ved nærmere eftertanke må jeg dog hellere lade være. Her i Costa Rica er der ret strenge sanktioner mod folk, der fodrer de vilde dyr. Så jeg håber, at capuchiner-aberne fik glæde af frokosten.

Jørgen Leon Knudsen er en usædvanlig berejst herre. Han har udgivet bogen "Backpackerguiden" og skriver en serie i ElboBladet med anekdoter og oplevelser fra de over 60 lande, han har besøgt. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Præstens klumme: Aprilsvejr!

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Toyota har medvind

Elbobladet

Se video: Sort sol angribes af høg

Annonce