Malaysia: Taman Negara er en nationalpark i det nordøstlige Malaysia. Turen dertil tager fire timer med bus og andre fire timer med en båd op ad floden.
Taman Negara dækker et areal på størrelse med Fyn og Lolland tilsammen. Der er ingen veje. Kun nogle få stier. Så området er relativt godt beskyttet, meget lidt trafikeret og forstyrret udefra.
Ligesom indianerne i Sydamerika anvender de pusterør med forgiftede pile.
Man reklamerer med, at det er den ældste regnskov på kloden. Det er næppe rigtigt, men hvor mange ved lige det, når man gerne vil en tur i skoven? Det er i øvrigt ret ligegyldigt. Der har været tid nok til at udvikle både planter og dyr. Men det var forbløffende så få dyr og fugle, der var at se.
Skoven er habitat for både tigre og elefanter, men der er ikke mange tilbage. Man skal være usandsynlig heldig for at rende på sådan én. Ingen af de rangers, jeg talte med, havde nogensinde stødt på de store dyr - selv ikke på lange treck ind i området!
Mennesker i skoven
Ud over småting som insekter, en abe og en enkelt slange, er det eneste, jeg kan prale af at have set en næsehornsfugl! Det er ikke meget på to dage.
Til gengæld besøgte jeg en af de lokale stammer, der stadig lever her i skoven. De bor i små beskedne hytter lavet af skovens materialer og tækket med blade. Der var godt nok sneget sig en enkelt presenning ind hist og her og lidt moderne tekstiler, men de lever stadig, som de har gjort i århundreder.
Jørgen Leon Knudsen
Jørgen Leon Knudsen fra Fredericia har rejst i store dele af verden.
Han har skrevet bogen 'Backpackerguiden - En grundlæggende rejsevejledning for "rejs-selv-folk"'.
I serien her fortæller han om sine oplevelser rundt om på kloden.
Regeringen i Malaysia har tilbudt børnene skolegang, men respekterer forstandigt skovfolkets ønske om at blive, hvor de er, og som de er.
De har som de eneste ret til at jage i skoven, som de altid har gjort. Ligesom indianerne i Sydamerika anvender de pusterør med forgiftede pile. De er udformet lidt anderledes her - faktisk ret raffineret, idet man har to rør, der går indeni hinanden, så pusterøret kan forlænges til det dobbelte, når det skal bruges. Det gør det lettere at transportere og er mere træfsikkert.
Hver gang jægeren bringer bytte hjem til stammen, får han af stammens leder lov til at tilføje endnu en ring på våbenet som udsmykning og som trofæ.
