Rapa Nui - Chile: Jeg tilbragte for nogle år siden to fantastiske uger på Påskeøen. Kæmpestatuerne her har siden min barndom vakt min forundring og interesse. Antropologerne er nogenlunde enige om, at øen blev befolket for cirka 1.500 år siden, og at de 887 statuer blev produceret gennem en periode på cirka 500 år.
Statuerne er alle blevet til på bjerget Rano Raraku. De er hugget ud af klippen med primitive redskaber, som lå efterladt i stenbruddet i hundredevis. Rapanuierne kendte ikke til brugen af metal. Efter frigørelsen af statuerne, skulle de ned ad bjerget. En proces, jeg vil betegne som vanskelig. For selv om tyngdekraften her er en god medspiller, så er det altså svært at kontrollere en statue på 30-40 ton eller mere på vej ned af et bjerg. Den største af statuerne var 10 meter høj og vejede 86 ton. Den var desuden blevet udstyret med en hat på 11 ton.
Nede på sletten skulle statuerne transporteres til deres bestemmelsessted mange kilometer væk. Hvordan de blev det, vides ikke. Men der er mange gode og fantasifulde gæt på, hvordan det er sket. Teorier spændende lige fra, at de er trukket - til at de har "gået selv". Jeg vil undlade at deltage i gætterierne, men blot konstatere: Jeg godt kunne lide at se det ingeniørteam, der idag vil gentage hele processen uden brug af moderne teknik. Jeg tror, at de får det mere end overordentlig svært.
Statuerne har formentlig stået stabilt i århundreder. På et tidspunkt i det 17. århundrede ser det ud til, at begivenhederne og statuebyggeriet har taget overhånd. Det anses for sandsynligt, at statue-hysteriet har slugt alle øens ressourcer. Træer og andre materialer er sluppet op, og forplejningen til arbejderne har været utilstrækkelig.
I hvert fald var der i en periode mellem 1660 og 1680 en borgerkrigslignende tilstand. I denne periode blev næsten alle statuer væltet. En del er siden blevet restaureret og genrejst. I dag står der 37 statuer forskellige steder på øen.
Det er et af de mest forunderlige steder, jeg har besøgt.
