Annonce
Elbobladet

Globetrotter: Kæmpestatuerne på Påskeøerne

De 15 statuer her på stranden ved Tongariki blev restaureret og genrejst i 1992 med hjælp fra en japansk kran. Den største af statuerne vejer 86 ton er 10 meter høj. Den påsatte hat på den næstsidste figur vejer cirka 11,5 ton. Den gule mand i forgrunden illustrerer størrelsesforholdet til en normal voksen person. Foto: Jøgen Leon Knudsen
Hvordan mon de enorme statuer er blevet til for mange århundreder siden? Og kunne nutidens ingeniører gøre det samme uden moderne udstyr?

Rapa Nui - Chile: Jeg tilbragte for nogle år siden to fantastiske uger på Påskeøen. Kæmpestatuerne her har siden min barndom vakt min forundring og interesse. Antropologerne er nogenlunde enige om, at øen blev befolket for cirka 1.500 år siden, og at de 887 statuer blev produceret gennem en periode på cirka 500 år.

Statuerne er alle blevet til på bjerget Rano Raraku. De er hugget ud af klippen med primitive redskaber, som lå efterladt i stenbruddet i hundredevis. Rapanuierne kendte ikke til brugen af metal. Efter frigørelsen af statuerne, skulle de ned ad bjerget. En proces, jeg vil betegne som vanskelig. For selv om tyngdekraften her er en god medspiller, så er det altså svært at kontrollere en statue på 30-40 ton eller mere på vej ned af et bjerg. Den største af statuerne var 10 meter høj og vejede 86 ton. Den var desuden blevet udstyret med en hat på 11 ton.

Nede på sletten skulle statuerne transporteres til deres bestemmelsessted mange kilometer væk. Hvordan de blev det, vides ikke. Men der er mange gode og fantasifulde gæt på, hvordan det er sket. Teorier spændende lige fra, at de er trukket - til at de har "gået selv". Jeg vil undlade at deltage i gætterierne, men blot konstatere: Jeg godt kunne lide at se det ingeniørteam, der idag vil gentage hele processen uden brug af moderne teknik. Jeg tror, at de får det mere end overordentlig svært.

Statuerne har formentlig stået stabilt i århundreder. På et tidspunkt i det 17. århundrede ser det ud til, at begivenhederne og statuebyggeriet har taget overhånd. Det anses for sandsynligt, at statue-hysteriet har slugt alle øens ressourcer. Træer og andre materialer er sluppet op, og forplejningen til arbejderne har været utilstrækkelig.

I hvert fald var der i en periode mellem 1660 og 1680 en borgerkrigslignende tilstand. I denne periode blev næsten alle statuer væltet. En del er siden blevet restaureret og genrejst. I dag står der 37 statuer forskellige steder på øen.

Det er et af de mest forunderlige steder, jeg har besøgt.

Jørgen Leon Knudsen er en usædvanlig berejst herre. Han skriver en serie i Elbobladet med anekdoter og oplevelser fra de over 60 lande, han har besøgt. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Elbobladet

Voldmester taler til cafémøde

Annonce
Elbobladet

Præstens klumme: Det var Eva, der sagde, jeg sku'!

Annonce
Elbobladet

Landsdækkende kæde kommer til Fredericia: - Det er et godt område for os

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Brandmand landede jobbet, han havde drømt om i 16 år: - Jeg bliver helt tændt af holdånden

Elbobladet

William Morris i ord og billeder

Elbobladet

Fredericia bliver et nyt, grønt åndehul rigere - og du er inviteret

Elbobladet

Fredericias nye store gospelkor giver sommerkoncert

Elbobladet

Rigtig cirkus i Fredericia for første gang i tre år

Elbobladet

Sølvmedalje til Klara og Marco

Elbobladet

Præstens klumme: Guds rige er som et sennepsfrø

Annonce