Huay Pu Keng - Thailand: I 2006 besøger og bor jeg i Huay Pu Keng Village. En landsby for Kayan Long Neck people, der er flygtet fra diktaturet i Burma.
Dengang boede der 190 mennesker. Der var mindst tre religioner repræsenteret i byen, der ligger i Thailand bare to kilometer fra grænsen. De har bygget en lille Katolsk kirke, der omfatter 25 familier. Buddhismen er repræsenteret ved 12 familier, og fire familier bekender sig til Baptist-kirken.
Det er en meget smuk sejltur dertil med en longboat. Her dufter af flod og skov. På denne årstid blomstrer mange træer, der krydrer luften med eksotiske dufte. En elefant fouragerer ved flodbredden. For hundrede år siden var her mere end 100.000 vilde elefanter i dette område.
På en af mine ture i rundt om i den lille by møder jeg Lik på 11 år. Hun viser mig Baptist-kirken med tydelig stolthed og inviterer mig bagefter til at se, hvordan hun bor. Her møder jeg så lillesøsteren SuSu på otte år, der taler mest og bedst.
Huset ligger idyllisk. Der er et lille køkken med et bord og små skamler, lidt forråd og to kogesteder. Udgang til en lille niche med en vandhane og ting til opvask.
Der er et soverum over køkkenet via en udvendig trappe. Det er vældigt charmerende, men min første association ved at se de to små piger i dette primitive rum, er en erindring om barndommens legen far mor og børn i naboen's udhus.
Lik og SuSu bor her tilsyneladende alene. Men de har en Auntie i huset ved siden af. Moderen døde under barslen for otte år siden. Endnu en storesøster og faderen bor i Camp 2, som de forklarer ligger ved Mae Surin.
På trods af omstændighederne, så hjælper det disse folk, at man besøger dem. Men bliv ikke for længe. Du risikerer bare at engagere dig og så kan det være ganske hårdt at slippe igen, når det går op for dig, at det er charmerende mennesker med forhåbninger, drømme og alle mulige menneskelige behov. Pigerne må være voksne nu – og jeg ved desværre ikke hvad der er blevet af dem.
