Annonce
Elbobladet

Halloween-gys leverer gaver og støtte både lokalt og i Afrika

Halloween på Volden. Arkivfoto: Torben Glyum
Annonce

Fredericia: Soroptimisterne i Fredericia arrangerede for nylig halloween og i den forbindelse også indsamling af midler, der nu kan sendes videre til velgørende projekter.

Ud over at støtte et projekt med skolemad til børn i det afrikanske land, Burkino Faso, sender Soroptimisterne denne gang også penge til et lokalt projekt i Fredericia.

I Fredericia står Frivilligcentret og tovholder Liv Christina Højmark Devik bag et projekt, der sørger for kalendergaver og julegaver til trængte familier i lokalområdet.

Soroptimisterne læste om julegaveprojektet, som har været omtalt i både ElboBladet og Fredericia Dagblad.

- Vi blev så begejstrede for projektet, at vi valgte at dele overskuddet fra årets Halloweenprojekt mellem det og Burkino Faso-projektet. 10.000 kroner til hver, fortæller præsident Gerda Hovmand fra Soroptimist International Fredericia.

Pengene er rejst via det årlige halloween-arrangement på Fredericia Vold, hvor sponsorer og unge fra Lyng Rollespilforening sørger for en hyggelig uhyggelig oplevelse med zombier, monstre og varm kakao. Selvom årets arrangement var plaget af dårligt vejr, lykkedes det at skrabe penge sammen til et godt bidrag til begge modtagere. I den forbindelse sender Gerda Hovmand venlige tanker til både sponsorerne og de rollespillende unge, der år efter år leverer en skræmmende god indsats.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Vælg te som du vælger din vin

Elbobladet

Kongehuset - fortid eller fremtid?

Elbobladet

Fredslyset 2020

Elbobladet

Peugeot 208 ser ud til at holde hjem

Annonce