Annonce
Elbobladet

Herretøjsbutik i gågaden lukker

Tirsdag lukkede herretøjsbutikken Marcus i Danmarksgade. Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen
Marcus, der er beliggende på hjørnet af Danmarksgade og Vendersgade, lukker. Det skyldes millionunderskud i selskabet bag butikken.

Fredericia: "Kære verdens bedste kunder. Det er med blødende hjerte at dette opslag må skrives."

Sådan indleder herretøjsbutikken Marcus' lokale butik på hjørnet af Danmarksgade og Vendersgade et opslag på Facebook. Her beskrives det, at den "økonomiske livline har lukket kassen, og den fortsatte drift af Marcus Fredericia er derfor ikke mulig".

Ifølge opslaget blev nøglerne overdraget til kuratoren tirsdag.

"Det er på alle måder en trist situation, og vi beklager de gener og ulemper det giver - ikke mindst over for alle de konfirmander som har tilmeldt sig vores arrangementer. Vi vil så vidt, det er muligt, forsøge at kontakte alle personligt, men du er mere end velkommen til at sprede det triste budskab. Vores tanker går dog i højeste grad til det personale, som har kæmpet så hårdt og flot for at undgå denne situation. Personale som fra den ene dag til den anden mister, hvad der har været deres liv og hverdag til og med i går. Vi ønsker dem held og lykke og alt det bedste i fremtiden," skriver herretøjsbutikken.

Annonce

Underskud

Den lokale Marcus hørte under selskabet Marcus Odense ApS, hvor også kædens butik i Rosengårdscentret i Odense indgik. Også denne er lukket.

De foregående årsregnskaber viser, at det langtfra har været nogen god forretning. Således var der i 2018/19 et underskud på knap to millioner, hvilket blev betegnet som "stærkt utilfredsstillende". Året forinden var det på godt en million, og resultaterne har ifølge Henrik Rose, der er økonomichef i Marcus Gruppen, været udslagsgivende for lukningerne.

- Vi ser det desværre formålsløst at fortsætte driften. Det må vi erkende. Huslejeniveau er for alt højt. Det gælder dog primært i Rosengårdcentret, siger han.

Henrik Rose tilføjer, at det især har været butikken i Rosengårdcentret, som har været årsagen til lukningerne.

- Vi har været glade for at vende tilbage til Fredericia, men i og med at de to butikker hænger sammen, er der ikke meget at gøre, siger økonomichefen, som ikke levner en genåbning af Marcus i Fredericia mange chancer.

- Jeg tror det ikke på nuværende tidspunkt, nej. Det skyldes de udfordringer, detailhandlen generelt står over for, siger Henrik Rose.

Af årsregnskabet fra 2018/19 fremgår det, at der i gennemsnit var seks personer beskæftiget i Marcus Odense ApS.

I butikkens indgang er der hængt en seddel op med teksten: "Butikken er lukket. Gavekort og tilgodesedler kan benyttes i alle andre Marcus-butikker. Den nærmeste er beliggende i Kolding Storcenter." Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Præstens klumme: Aprilsvejr!

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Toyota har medvind

Elbobladet

Se video: Sort sol angribes af høg

Annonce