Annonce
Elbobladet

Hjælpecentralen har brug for hjælp: Flere frivillige søges

Diovan Joseph, Jørgen Pedersen og Niels Erik Nielsen er alle glade for at være en del af De Frivilliges Hjælpecental. Men de ville så gerne være lidt flere til at hjælpe de mange ældre og øvrige borgere, som af forskellige årsager har brug for hjælp med småting i hjemmet. Foto: Marianne Husted
Foreningen løser omkring 500 opgaver for året - alt fra dryppende vandhaner til at hænge billeder op. Men der mangler yngre kræfter.
Annonce

Fredericia: De Frivilliges Hjælpecentral er sat i verden for at hjælpe. Men nu har foreningen selv brug for hjælp.

Formanden Jørgen Pedersen er 82 år, og flere i den 14 medlemmer store forening har nået en alder, hvor gigt og andre skavanker gør det svært at yde den store praktiske indsats.

Men der er bud efter foreningens medlemmer. De rykker ud og løser omkring 500 mindre opgaver om året for folk, som ikke længere selv kan hamre et søm i væggen, indstille fjernsynet rigtigt eller lægge et par bukser op.

Det, vi laver, ville ikke blive gjort, hvis ikke vi var der til at sørge for det.

Niels Erik Nielsen

Den yngste og senest ankomne er syreren Diovan Joseph, 32 år. Han arbejder på en møbelfabrik på Fyn, men bruger gerne fritid på at hjælpe ældre og andre med en opgave, som de ikke længere selv kan overkomme. Og det har han vist sig at være vældig fiks til, siger Jørgen Pedersen og Niels Erik Nielsen.

- Jeg vil bare gerne hjælpe, siger Diovan Joseph, som også er blevet del af et godt fællesskab i De Frivilliges Hjælpecentral, der holder møde en gang om måneden - og også holder sommerfest og julefest.

Niels Erik Nielsen, 60 år, har været med i godt ti år, da han på grund af helbredet og en dårlig ryg måtte stoppe som lokomotivmester.

- Jeg kunne ikke bare gå rundt at lave ingenting, siger han, der nyder kunne hjælpe med småting og få en god snak.

Han hjælper typisk med fjernsyn, der er blevet fejlindstillet, lysarmaturer, der skal hænges op og bøvl med computere og telefoner.

Annonce

Alene småting

Det er alene småting, som de frivillige tilbyder at hjælpe med. De større ting må folk bestille håndværkere til.

De sørger også for, at de frivillige bliver sendt ud til det, de er gode til. På månedsmøderne taler man om fordelingen af de opgaver, der er. Og så spiser man også altid en god kage til kaffen, indskyder Diovan Joseph.

Jørgen Pedersen kom til, da den daværende formand ledte efter en afløser. Han har arbejdet som ingeniør i Skærbæk, og tidligere har han også beskæftiget sig med kernekraft i Sverige.

- Der er virkelig brug for Hjælpecentralen, oplever han.

Selv Fredericia Kommune kontakter dem, når en borger har brug for at få hængt gardiner, billeder eller en lampe op.

I foreningen tilstræber man, at det enkelte medlem højst skal have en opgave om ugen. Men lige nu er efterspørgslen så stor, at medlemmerne bliver bedt om at tage ud to-tre gange om ugen.

Og hvorfor skal man melde sig som frivillig i Hjælpecentralen?

- Folk bliver altid så glade, når vi kommer ud, lyder det samstemmende svar fra de tre.

Interesserede kan ringe til Frivilligcentret på tlf. 72106770.

Formanden Jørgen Pedersen (i midten) er 82 år, og flere i Frivilligcentralen er også i den høje ende af aldersskalaen. Derfor vil man meget gerne have flere, der er som Niels Erik Nielsen omkring de 60 år - eller endnu yngre som Diovan Joseph på 32 år. Foto: Marianne Husted
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

På den 2. side: Mormors jordbærhimmel

Annonce