Annonce
Elbobladet

Hold dig sikker på cyklen hele livet

Når ældre cyklister kommer til skade, er det oftest skulderen, armen eller hånden, det går ud over. Derefter følger skader på hoften, benet eller foden. Det viser tal fra Danmarks Statistik. (Arkivfoto)
Ældre cyklister er overrepræsenterede i ulykkesstatistikkerne. Men der er meget, du selv kan gøre for at sidde sikkert i cykelsadlen.
Annonce

Frisk luft, frihed, motion og kondition. Der er masser af gode grunde til at tage cyklen, hver gang du kan komme til det - også når du kommer op i årene.

Men det kan kræve, at du husker at vedligeholde nogle af de helt basale færdigheder, der daler lidt med alderen. Ellers kan der være risiko for skader.

- Det er rigtig godt at blive ved med at cykle, og vi ved, at omkring syv ud af ti over 60 år kører på cykel, fortæller Pernille Ehlers, som er chefkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.

- Men de ældre cyklister er også overrepræsenteret i statistikkerne for banale eneulykker og for dræbte i trafikken. Derfor er det godt at gøre en indsats for at blive mere sikker, siger hun.

De to vigtigste faktorer er, at man som ældre får en langsommere reaktionstid og bliver mere skrøbelig.

Det betyder, at en skade, som ville give en 18-årig et blåt mærke, kan betyde en brækket arm for en på 65 år, forklarer Pernille Ehlers.

Det kan også blive sværere at vende sig rundt for at se sig tilbage, fordi man er mere stiv i kroppen.

- Man kan enten kompensere for det ved at standse og se sig tilbage. Eller man kan lave øvelser for at opretholde det, så vi undgår de ærgerlige fald, der kan have store konsekvenser, siger hun.

Annonce

Få hjælp

Føler du dig usikker på cyklen, kan du bede en om at køre en tur sammen med dig. Så kan de se på, om der er noget ved selve cyklen, der kan tilpasses bedre til dig.

Du kan også få hjælp af cykelhandleren. Ofte vil det være en fordel for balancen at få sat sadlen ned og styret op, så du sidder mere ret op i sadlen. Kan du nå jorden med fødderne, når du sidder i sadlen, er der også mindre risiko for fald.

Nedsæt risikoen for styrt

  • * Hvis du har en cykelkurv foran, som du fylder med tunge ting, kan det give ubalance.
  • * Brug i stedet cykeltasker, der sidder bagpå. Så flytter du vægten længere ned og bagud, og det giver langt bedre balance.
  • * Nogle kan have glæde af sidespejle på cyklen for at skabe overblik. De må dog ikke være en erstatning for, at du vender dig for at orientere dig.
  • * Få cykel og bremser set efter en gang om året. Hvis bremserne er slidt, der er slør, eller kæden knækker, kan det resultere i styrt.

/ritzau fokus/

Bliver du ved med at cykle, kan det hjælpe med at holde en række funktioner ved lige. Det er gavnligt for din kondition, dit hjerte, dit kredsløb og dit åndedræt, fortæller Karin Schultz er sundheds- og idrætskonsulent hos Ældre Sagen.

- Det er skånsom træning, og det kan være en fordel for visse ældre at vælge cyklen til konditionstræning frem for gang eller løb, siger hun.

Derudover kan træning også kompensere for en del af de forandringer, der sker. Træn balance, smidighed, kondition og muskelstyrke ugentligt.

- Det er godt at øve at kigge bagud. En ganske god øvelse er at gå langs en linje og så samtidig kigge sig bagud, siger Karin Schultz.

På Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside kan du finde øvelser, der holder dig i cykelform.

Du kan finde øvelser til at holde balancen ved lige hos Ældre Sagen.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Ny bog om Skærbæk på vej

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Nedsparing kan booste din pension markant

Elbobladet

Ny liste klar: Her skal du også bære maske eller visir i Fredericia

Elbobladet

Mundbind er på plads mellem indkøbsvarer og skolebøger - efterspørgslen på smarte mundbind er stor

Elbobladet

Trinitatis Kirke har fået ny præst

Annonce