Annonce
Elbobladet

Hundehaler og heksehyl: Sådan hjælper du din fyrværkeri-forskrækkede Fido gennem nytåret

Julie Bebe Vendelbo, som her står med hunden Per, får hvert år masser af henvendelser fra hundeejere, som har oplevet, at deres hunde bliver bange for brag og lysglimt nytårsaften. Alt efter, hvordan dyrene har reageret - og hvor mange år det har stået på - kan hun give den rette hjælp til de firbenede. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind
Nytår er ensbetydende med travlhed blandt de, der beskæftiger sig med dyr - og i særdeleshed hunde. Brag og lysglimt kan nemlig skræmme menneskets bedste ven. Lokal dyrlæge og ejer af hundepension giver her deres råd til at gøre nytåret tryggere for de firbenede.

Fredericia/Rands: Nytårsaften er for de fleste forbundet med festligheder, god mad og ikke mindst en masse nytårsskyts.

Men ikke alle kæledyr nyder de høje brag og lysglimtene på himlen i samme grad som deres ejere. Det kender blandt andre Julie Bebe Vendelbo alt til. Hun er dyrlæge og indehaver af Lillebælt Dyreklinik i Kirkestræde. Hvert år er nytåret ensbetydende med travlhed i klinikken.

Ja, faktisk får hun, hvad hun betegner som "skræmmende mange henvendelser" fra kæledyrsejere, der gerne vil sikre sig de bedst mulige betingelser for særligt deres firbenede.

Annonce

- 90 procent af henvendelserne går på hunde, men vi oplever også, at det omhandler katte og kaniner, fortæller hun og uddyber:

- Folk søger råd og vejledning om, hvad de kan gøre, hvis deres hund er bange for nytårskrudtet. Mange er velvidende om, at deres hund har et problem, så de kommer gerne i god tid, og så spørger vi ind til, hvilke symptomer den har, så vi kan målrette medicinen bedst muligt.

Særligt 30. december er en travl dag i klinikken. Her kommer mange af de hunde, der reagerer kraftigst på nytårsskytset, og får en indsprøjtning, som kombineres med stesolid-tabletter, så dagen bliver mindre ubehagelig for såvel hundene som deres bekymrede ejere.

- Det er i overvejende grad de, der har oplevet problemet igen og igen, som henvender sig. Typisk eskalerer det år efter år, hvis hunden er bange for det og måske har haft en dårlig oplevelse med det, forklarer dyrlægen.

Rolige hunde skaber tryghed for andre

Også hos Randsfjordens Hundelogi, der ligger mellem Børkop og Fredericia, er nytåret forbundet med travlhed.

- Der er altid mange, der skal i byen, og som ikke vil lade deres hunde blive hjemme. Så vi er altid fuldt belagt op nytårsaften, siger Poul Erik Kristensen, der er ejer af hundepensionen.

24 hunde er der plads til. Flere hundeejere er stamkunder år efter år.

- I år har det dog været anderledes, fordi folk, som tager på ferie til eksempelvis Sydafrika hen over jul og nytår og får deres hund passet, har aflyst deres rejseplaner på grund af corona. Men så er der andre, som er på venteliste og overtager pladsen, oplyser Poul Erik Kristensen.

Jul og nytår er altid ensbetydende med travlhed hos Randsfjordens Hundelogi, der er beliggende nord for Rands Fjord. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

For ham er nytårsaften næsten som alle andre dage og nætter i de landlige omgivelser.

- Hvis nervøse hunde er sammen med enkelte hunde, der ikke er nervøse, smitter roen helt vildt af på urolige hunde. Så selvom vi er fyldt nytårsaften, oplever vi, at der er fuldstændig ro på, siger han og tilføjer, at han også gør, hvad han kan for at skabe de optimale forhold for hundene.

- Vi tænder alt lys, så de ikke i samme grad ser glimtene udenfor. Derudover spiller en radio med skrattende P3. Det tager alle smålyde, der kommer fra krudtet, selvom det ikke er meget, vi hører her på landet, siger han.

Annonce

Træn hunden til en bedre oplevelse

Samme råd giver Julie Bebe Vendelbo, som også påpeger, at man som hundeejer kan gøre sit forarbejde til at perioden med nytårsbrag og lys på himlen bliver bedre.

- Generelt kan et godt råd være at træne nytårslyde og glimt tidligt – for eksempel fra midten eller slutningen af november – hvor man kan benytte sig af lydfiler. Ved at give belønninger, når lydene og glimtene kommer, kan det føre til, at hunden ikke associerer det med noget negativt. Og så handler det om at være så rolig som muligt. Hvis ejeren har en indstilling om, at hunden bliver bange, kan hunden ofte aflæse det, påpeger hun.

Generelt kan et godt råd være at træne nytårslyde og glimt tidligt – fra midten eller slutningen af november – hvor man kan benytte sig af lydfiler. Ved at give belønninger, når lydene og glimtene kommer, kan det føre til, at hunden ikke associerer det med noget negativt.

Julie Bebe Vendelbo, dyrlæge og indehaver af Lillebælt Dyreklinik
Fyrværkeri er flot, men også skræmmende for nogle kæledyr. Genrefoto: Benny F. Nielsen

Og så er det altid en god idé at få luftet hunden tidligt på dagen, tilføjer hun.

- Det kunne eksempelvis være en god, lang tur i skoven. Inde i byen kan man sagtens opleve, at der fyres krudt af i løbet af dagen - og så risikerer man, at balladen opstår, hvis hunden får en dårlig oplevelse, siger Julie Bebe Vendelbo.

Hun understreger, at det som hundeejer er vigtigt at tage sig af sin hund - også selvom promillen og festlighederne stiger.

- Hvis du har en hund, der er dødsensangst og har brug for din nærhed, må du undlade at skyde krudt af, hvis ikke du har nogen til at hjælpe med at tage sig af din hund, lyder opfordringen fra dyrlægen.

Annonce
Elbobladet

- Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er de butikker og caféer, som stikker ud fra det almindelige, mener jurymedlem, som gerne ser mere af dette i Fredericia

Annonce
Elbobladet

Særlig grund til travlhed i borgerservice: Derfor skal du bestille tid inden turen til rådhuset

Annonce
Elbobladet

Brug februar til at tjekke huset for vinterskader

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Uenige om daglig drift: Golfklub må finde ny forpagter til restaurant før tid

Elbobladet

Årets spejderleder 2021

Elbobladet

Præstens klumme: Har du fået huskekage for nylig?

Elbobladet

Efter mere end 60 år er Jørgen Olesen fraflyttet sin gård: Nu får ridecenter nye ejere

Elbobladet

Se video: Sådan reagerede nogle af butiksindehaverne, da de blev overrasket med nominering til Byens Bedste Fredericia

Elbobladet

Dilettant i Erritsø udsættes

Elbobladet

Biblioteket efterlyser fantastiske forsider

Elbobladet

Fredericialandkortet: Ibi Støving er vild med Fredericia

Elbobladet

Så er spændingen udløst: Her er de nominerede til Byens Bedste Fredericia 2021

Elbobladet

Corona-presset brugsuddeler søgte medarbejdere på Facebook og fik overvældende respons: - Jeg er virkelig taknemlig

Elbobladet

Glade smil: Klinik i Fredericia kåret som allerbedst til at have elever

Elbobladet

Cykel Kai bliver opkøbt af ny cykelbutik, hvor han bliver ansat: - Nu har jeg arbejdet 80 timer om ugen i 41 år, så det er vist på tide, at jeg trapper lidt ned

Annonce