Annonce
Elbobladet

Iran ifølge Urhøj: Et land fyldt med venlige mennesker

Rejsen i Iran og mødet med iranerne har gjort stort indtryk på Leif og Kirsten Urhøj. Og mange af oplevelserne er foto-foreviget på telefonen. Foto: Peter Friis Autzen
Iran og iranerne er slet ikke, som Kirsten og Leif Urhøj troede. Fredericia-parret har været på en usædvanlig rejse.
Annonce

Teheran: Vidste du, at et dansk firma byggede den trans-iranske jernbane? Med over 4.000 broer og knap 1.400 kilometer gennem bjerge og dale, floder og ørkener tog arbejdet 5½ år. Færdig før tid, og betalt i guld. Vidste du det?

- Det gjorde vi ikke. Der er så meget, man ikke ved om Iran. Det er så meget, Kirsten og jeg ikke vidste, siger Leif Urhøj.

Den tidligere skolelærer og byrådspolitiker, der i dag står i spidsen for Den Kreative Aftenskole, kom for nylig hjem efter to ugers rejse i Iran sammen med sin hustru, Kirsten. Med hovedet fuld af minder og indtryk. Og med en endnu større horisont, end da de tog af sted.

Historien om den danske jernbaneforbindelse vender vi tilbage til. For der er stadig masser af danskhed på de iranske skinner.

Mennesker er mennesker.

Leif Urhøj

Annonce

U.S. Army

I Danmark er Iran nok mest kendt for uro, præstestyre, sanktioner, demonstrationer og faretruende storpolitik. Utallige af parrets venner har derfor undret sig over deres rejsemål - og det samme gjorde en hel del iranere, som parret mødte på rejsen.

- Måske 20-25 gange blev vi standset på gaden af utrolig venlige folk, der spurgte, hvor vi kom fra, og hvorfor vi ville besøge Iran. Både børn og voksne ville tale med os. Landet var langt fra så mørkt og trist, som vi havde forventet, siger Leif.

Parret har flere gange rejst til usædvanlige rejsemål. For eksempel Tibet og Usbekistan. Så det er ikke første gang, de får udvidet horisonten. Men Iran gjorde et særligt indtryk, fortæller de.

- Det var virkelig en øjenåbner. Mennesker er mennesker. Slet ikke som man ser dem i tv og avisen. Mange har spurgt os, om ikke det var utrygt - men det var det ikke.

På gaden mødte de mange, der gerne ville snakke. De fleste lokale kvinder var mindre tildækket, end kvinderne i det danske turist-selskab var. Og nogle af de unge mænd var klædt i skjorter med ordene "U.S. Army".

- Dét kom bag os, for vi hører jo altid, at Iran ser på USA som den store djævel.

Parret havde forventet, at Irans myndigheder og hemmelige politi ville følge med på rejsen.

- Vi så dem slet ikke. Men mon ikke de var i nærheden, siger Leif.

Annonce

Pilen i loftet

Ifølge den lokale, kvindelige guide, der var tilknyttet rejseselskabet Viktors Farmor, er kun fire procent af iranerne religiøse nok til at gå i moské.

- I Danmark går tre procent i kirke. Det er næsten det samme, siger Leif, som dog alligevel så flere religiøse træk i den iranske hverdag.

I danske hotelværelser kan gæsten næsten altid finde en bibel. På iranske hoteller var der altid en pil i loftet, som pegede mod Mekka, ligesom hvert værelse var forsynet med et lille bedetæppe. Og en iransk tradition om at holde en koran over hovedet ved afgang til en rejse havde nogle steder ført til, at byers porte havde en indbygget koran, så trafikanterne ikke behøvede at have deres egen med.

Det allerstørste indtryk, Fredericia-parret tog med hjem fra Iran, skyldes landets enorme historie, der rækker længere tilbage end den danske. For eksempel er verdens ældste "menneskerettigheds-erklæring" fra Iran og skrevet i de 6. århunderede før vores tidsregning.

- Der er så meget historie i Iran, at man slet ikke forstår det.

Rejsen til Iran bliver næppe parrets sidste til et usædvanligt rejsemål. Det er deres nysgerrighed for stor til.

Spændende rejser

Kirsten og Leif Urhøj er ikke de eneste fredericianere, der rejser til usædvanlige eller eksotiske steder.

Hvis du har lyst til at fortælle om en helt særlig rejseoplevelse, kan du kontakte redaktionen på redaktion@elbobladet.dk.

Annonce

Danske togvogne

Nåja, der var jo lige det med de danske forbindelser til Irans togforbindelser:

Da ægteparret Urhøj kørte med toget på den danskbyggede transiranske jernbane, kunne de næsten føle sig hjemme.

- Togvognene var aflagte, danske vogne fra 70'erne eller sådan noget. Komplet med kupéer og små "læn dem ikke ud"-skilte på vinduerne, som kunne åbnes. Også elskabene og dørhåndtagene var forsynet med dansk-sprogede skilte. Det var sjovt at opleve noget som hjemligt et sted så fremmed, forklarer Leif med et smil og viser dokumentationen frem på sin mobiltelefon.

Som altid efter en oplevelsesrig og foto-dokumenteret rejse er det svært for parret at vælge et par fotos ud fra rejsen. Men de har forsøgt. Resultatet han ses her og på netavisen, ElboBladet.dk.

En togtur i Iran vækker stærke, hjemlige minder, når man - i en gammel DSB-vogn - møder dansksprogede skilte som dette. Privatfoto
Overalt mødte Fredericia-parret og deres lille, danske flok, smilende iranere. Her sidder en familie på udflugt under en bro. Privatfoto
Iranerne var meget snakkesalige og ville gerne fortælle om deres land - og fotograferes med de udenlandske turister. Bemærk skjorten med "US Army". Privatfoto
En familie med flere generationer mødte flokken ved vandet. Manden talte engelsk - noget, han havde lært ved at se engelske og amerikanske film. Privatfoto
Den danskbyggede trans-iranske jernbane bød også på flere stationer, der i sin arkitektur lignede danske stationer. Selv jernbanens logo mindede om DSB's gamle med et bevinget toghjul. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

På den 2. side: Mormors jordbærhimmel

Annonce