Annonce
Elbobladet

Kendt kiosk lukker - naboen køber lokalerne

Trinitatis Sognegård (rød, midt i billedet, med hvide søjler ved indgangen), har pladsproblemer. Store arrangementer tiltrækker mange mennesker. Nu har sognet købt naboen (bygningen til højre der strækker sig langt bagud). Den huser i dag Kiosk Bülow, som lukker. Foto: Kortforsyningen.dk, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Trinitatis Sognegård i Danmarksgade mangler plads. Overtager Kiosk Bülow og 450 kvadratmeter. Nuværende indehaver vil finde på noget andet at lave.

Annonce

Fredericia: Efter snart 15 år lukker Kiosk Bülow i Danmarksgade 63.

Det sker omkring 30. november, fortæller indehaver, Franklin Ariyanayagam.

Lokalerne er solgt til naboen, Trinitatis Sogn, bekræfter ejendommens ejer, Michael Kristensen, BT Gulve.

Han overtog Danmarksgade 63, da Cort Trap Vinhandel lukkede i 2011. Samtidig flyttede Franklin Ariyanayagam fire numre op ad gaden efter at have drevet Kiosk Bülow i Danmarksgade 59 i cirka ni år.

Annonce

Lang dialog

Men nu er det slut.

- Vi har haft en hel åben og konstruktiv dialog i et års tid - Franklin, menighedsrådet og jeg - og har taget de hensyn, der helt klart skulle tages til alle parters ønsker, forklarer Michael Kristensen.

Han har haft den tidligere vinhandel og nuværende kiosk i et privat ejendomsselskab.

Det er ingen hemmelighed, at Trinitatis Sognegård mangler plads, og med naboejendommen får sognet ekstra 450 m²

Handelen gælder med udgangen af 2018, oplyser Michael Kristensen, men den blev indgået for cirka tre måneder siden.

Annonce

Trofast kundekreds

Franklin Ariyanayagam agter ikke at åbne kiosk et andet sted, selvom Kiosk Bülow ifølge ham ligger godt og centralt i den ende af byen og har en trofast kundekreds til både butik og den tilhørende spillehal.

- Nej, jeg har forskellige andre planer. Måske at blive buschauffør.

Det var onsdag eftermiddag ikke muligt at træffe formanden for Trinitatis Sogns menighedsråd, Poul Erik Poulsen, for en kommentar til den fremtidige udnyttelse af de mange kvadratmeter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

På den 2. side: Mormors jordbærhimmel

Annonce