Annonce
Elbobladet

Kom spændingshovedpinen til livs på jobbet

Spændingshovedpine behøver hverken at skyldes dårlig ryg eller spændte skuldre. Forkerte arbejdsstillinger - med dårlige betingelser for øjnene - kan også give hovedpine. Genrefoto: Wana News Agency/Reuters
Øjentræthed og monotont skærmarbejde kan give spændingshovedpine. En optiker og en øjenlæge guider her til, hvordan du mindsker risikoen for gener.

Hver fjerde dansker har haft spændingshovedpine inden for den seneste måned.

Det viser en befolkningsundersøgelse, som Epinion har foretaget for Synoptik

Men mange ved ikke, at det kan skyldes øjnene. De skal nemlig igen vænne sig til mange timers arbejde foran en computer.

Annonce

- Ligesom det er hårdt for kroppens øvrige muskler at sidde stille i mange timer foran et skrivebord, er det også rigtigt hårdt for øjnenes muskler at løse en statisk opgave, siger Annette Slyngborg, der er optiker, klinisk fagspecialist i Synoptik og master i klinisk optometri.

Tallene overrasker heller ikke Carsten Edmund, der er øjenlæge, dr.med. og formand for Øjenforeningen.

Om øjet

Øjet fungerer som et kamera. Linsen indstilles på én måde, når der stilles skarpt tæt på, og på en anden måde, når der stilles skarpt langt væk.

Med alderen stivner linsen, så evnen til at fokusere på eksempelvis bøger, aviser eller computerskærme aftager. Fra 40-årsalderen udtrættes linsens fokuseringsevne ved længere tids læsning og nærfokus.

- Spændingshovedpine er et diffust symptom, men det kan være udtryk for øjentræthed - som ofte vil opstå i forbindelse med skærmarbejde, siger han.

Hertil kommer, at øjets såkaldte nærindstillingsevne bliver dårligere med alderen. Fra 45-årsalderen bliver linsen stivere og får sværere ved at stille skarpt tæt på. Man bliver derved langsynet.

- Folk oplever populært sagt, at lyset bliver for svagt - og armene bliver for korte. Jo længere tid man skal læse eller arbejde foran en skærm, jo tydeligere vil man opleve det, siger Carsten Edmund.


Folk oplever populært sagt, at lyset bliver for svagt - og armene bliver for korte. Jo længere tid man skal læse eller arbejde foran en skærm, jo tydeligere vil man opleve det.

Carsten Edmund, øjenlæge og formand for Øjenforeningen


Bedst at kigge nedad

Hvis du vil mindske generne, så tænk først over, hvor højt skærmen er placeret i forhold til dine øjne. En god tommelfingerregel er, at hvis du kigger lige frem, skal første læselinje være 15 centimeter herunder.

- Øjet hænger i seks muskler, som koordinerer blikretning, og de er mest afslappede, når vi kigger lidt nedad. Hvis man derimod skal kigge ligeud eller lidt opad, opstår der ofte spændinger og træthed, siger Annette Slyngborg.

Dette kan igen føre til spændingshovedpine. For ubevist vil mange læne nakken lidt bagover for at kompensere.

- Men så rykker man bare spændingen ned i nakken, og det kan også give hovedpine, siger Annette Slyngborg.

Annonce

Giv øjnene pauser

Sørg også for at give øjnene nogle pauser. Det betyder ikke, at du skal lukke øjnene, tage en lur eller lave øjengymnastik.

- Men skab noget variation i, hvorhen du kigger, siger Carsten Edmund.

Mens du vil kunne mærke muskeltræthed i eksempelvis armene, kan du ikke altid mærke det i øjnene. I stedet vil du opleve, at bogstaverne bliver uskarpe eller står dobbelt hen ad eftermiddagen.

Så variér din blikretning. Kig langt, kig ud ad vinduet, kig rundt på kontoret, gå udenfor, eller hent en kop kaffe.

- Det afgørende er, at øjet får lov at stille skarpt på forskellige afstande, siger Carsten Edmund.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Elbobladet

Tag på bjergbestigning i Danmark

Annonce
Annonce
Elbobladet

Fredericias træer: Et minde om den hedengangne Jydske Haveselskab

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Vær med til at holde byen pæn og ren: Uden et praj ville kommunen næsten være hjælpeløs

Elbobladet

Kom ud i det fri: Spejdere byder på naturløb

Elbobladet

Sov med udsigt over parken: Ny shelterplads i Madsby klar om få uger

Elbobladet

Christian KAN bare ikke lade skrald ligge: Det bliver til sække i massevis

Elbobladet

Regnvejr faldt på et tørt sted: Hekseboom på vej mod Bloksbjerg

Elbobladet

Rødderne op eller kronen ned: Gågadetræer må lade rødderne for at blive stående

Elbobladet

Sankthans: Kender du disse traditioner og myter?

Elbobladet

21 skytter deltog i hovedskydning i Fuglsang Skov

Elbobladet

Nyt look og nye produkter på vej: Ny bager moderniserer med respekt for Wetche og hans kundekreds

Elbobladet

Fitnesskæde åbner center på Vejlevej

Elbobladet

Præstens klumme: Forandring fryder

Elbobladet

Bjarne sælger sit bageri efter 27 år: - Tiden var inde

Elbobladet

Ugens hund: Bobby elsker bare sutter

Elbobladet

Op på cyklen igen: Demente får et lift ud i naturen til smil og vind i ansigtet

Elbobladet

Årets leder kåret på baggrund af indstilling fra begejstret spejder

Elbobladet

De fem onde år i Fredericia: Kens forældre og bedsteforældre er med i ny udstilling

Elbobladet

Præsidentskifte i Fredericia Lillebælt Rotary Klub

Elbobladet

Tandlægeklinik får nye ejere: Mangeårig ejer takker af

Elbobladet

Fredericia Postorkester har fået ny dirigent

Elbobladet

Endelig sammen igen: Børnehave holder genforening og fest

Elbobladet

Nu er det sikkert: 6. Juli-Dagene bliver med bulder og brag

Annonce