Annonce
Elbobladet

Koma-miraklet: Efter mange år med oceaner af øl blev Bjarne tørlagt

Bjarne Skou drak mindst en kasse øl om dagen og havde været alkoholiseret i over 40 år. Men efter at have været i koma en måneds tid vågnede han op uden trang til øl - men stadig med mange andre følger af sit gamle, hårde liv. Foto: Peter Friis Autzen
Efter at have drukket tæt i over 40 år blev Bjarne fra Fredericia syg og gik i koma. Da han vågnede, var han tørlagt.
Annonce

Fredericia: - Jeg forstår det ikke. Jeg fatter det simpelthen ikke! Men siden jeg vågnede af koma, har jeg ikke haft brug for at drikke. Jeg har fået det vildt godt. Jeg har faktisk aldrig i mit liv haft det bedre, end jeg har det nu.

56-årige Bjarne Skou fra Fredericia har gjort noget, han ikke troede, han kunne: Han har droppet øllerne. Fuldstændigt.

- Jeg drak rigtig mange. Ti liter om dagen - nogle gange mere. Der startede i konfirmations-alderen og tog meget hurtigt overhånd. En gang i mine 30'ere erkendte jeg, at jeg havde et problem. Men jeg drak videre alligevel. Jeg var pisseligeglad. På den måde har jeg pisset en stor del af mit liv væk, siger han og ryster på hovedet af sig selv, mens han fisker en cigaret frem fra pakken.

I sine mest øl-tunge år var Bjarne alene-far til to mindre børn og langturschauffør. Når han var ude at køre, havde han altid en kasse øl stående bag førersædet. En dag blev han taget i spritkørsel med en promille på 2,58.

- Jeg gav betjenten mit kørekort og takkede ham for at tage det. Dén havde han aldrig hørt før. Han var i øvrigt en flink mand, siger Bjarne.

Selvom jeg har været utrolig heldig og kom sovende til meget af det, har mit liv været alt for hårdt. Jeg vil ikke anbefale at gøre som mig.

Bjarne Skou

Annonce

Hjemløs og selvmordsforsøg

Bjarnes nedtur var lang. Til sidst var han hjemløs og måtte sove i trappeopgange og under halvtage eller på sofaen hos skiftende venner og bodega-bekendtskaber.

- Det eneste, jeg havde, var mit tøj og de øl og cigaretter, jeg slæbte rundt på, siger han.

Han forsøgte at tage sit liv ved hjælp af piller og stærke øl. Det mislykkedes.

På et tidspunkt blev han tilknyttet Akademiet, et ambulant omsorgssted for aktive misbrugere under Misbrugscentret. Her så han muligheden for at gå andre veje og blev måske også lidt inspireret - men han drak videre alligevel. Mindst en kasse øl per dag.

- Min morgenmad var altid toenhalv liter øl og fem smøger, siger han.

Afhængigheden var så stærk, at han begik røveri for at skaffe penge til øl. Han blev fanget og dømt.

Annonce

Øl-trangen forsvandt

Undervejs i sine mange år med misbrug var Bjarne også et smut omkring stærkere sager end øl.

- Men da jeg en dag var påvirket og slog en kammerat, lukkede han mig inde i et soveværelse i tre uger og tvang mig til en kold tyrker. Han holdt mig under opsyn konstant. Selv på toilettet fulgte han efter mig, så jeg ikke tog nogle stoffer derude. Se, dét er fanme en kammerat, siger Bjarne, der derefter var tilbage til "kun" at drikke øl.

I 2017 begyndte hans helbred at skrante. Indtil da havde lægerne undret sig over, at hans krop kunne holde til hans misbrug. Men pludselig begyndte han at få den ene lungebetændelse efter den anden.

- Til sidst blev jeg hentet af en ambulance. Jeg gik selv ud til bilen og tog min t-shirt af, så redderen kunne sætte elektroder på mig. Derefter gik jeg ud som et lys og vågnede først godt en måned senere. Da stod min datter over sengen og sagde "du kan ikke sige noget, Far. Du er på sygehuset og ligger i respirator". Den mellemliggende måned er helt væk - jeg aner ikke, hvad der er foregået. Jeg var lam i den ene side og kunne ingenting, siger Bjarne, der alligevel husker tilbage på det øjeblik med glæde.

- Min trang til øl var væk. Jeg kunne godt tænke på øl, men min trang til at drikke dem var forsvundet. Trangen var forsvundet, mens jeg lå i koma. Jeg aner ikke hvordan eller hvorfor. Men sådan var det, siger Bjarne, der mener, at hospitalet har dulmet hans abstinenser, mens han sov.

Så snart Bjarne havde fået genoptrænet sin ødelagte krop efter de mange år med alkohol og efterfølgende lammelser, generhvervede han sit store kørekørt og fik job som lastvognchauffør. Privatfoto
Annonce

Tak til hjemmeplejer

Efter fire måneder med indlæggelse og genoptræning kom Bjarne hjem. Han kunne ikke gå og heller ikke skubbe sin egen kørestol fremad.

- Ingen af mine muskler virkede, jo ringmusklen heldigvis. Mine ben kunne godt huske, hvordan de kom til at gå - men de kunne ikke gøre det, siger han.

Øl fik han ingen af, og han savnede dem ikke.

- Tidligere kunne jeg gå i panik ved tanken om at mangle bajere. Nu sad jeg dér og kunne ikke forstå, at trangen var væk.

Siden har Bjarne kun haft lyst til øl to gange.

- Første gang var efter et meget voldsomt skænderi med min datter. Jeg tænkte "fuck det hele" og købte seks øl. Så sad jeg hjemme med øllene stående på bordet, da en hjemmesygeplejeske kom. Hun aflyste med det samme resten af sin rute og tog sig tiden til at snakke det igennem med mig. Så skaffede jeg mig af med øllene, siger Bjarne, der i dag sender den hjemmesygeplejeske mange venlige og taknemmelige hilsener.

Den anden gang var i forbindelse med en forestående køreprøve. Også her undgik han at falde i, fortæller han.

- Da jeg var til kræmmermarked og søgte ly for regnen i et øl-telt, fik jeg det dårligt. Jeg var nødt til at gå: Jeg bryder mig ikke længere om at være i selskab med folk, der drikker. De må gerne drikke øl - jeg har bare ikke lyst til at være der.

Øllerne er ude af Bjarnes liv. Men cigaretterne er der stadig. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce

Fra kørestol til førersæde

I dag er Bjarne tilbage i førersædet. Ikke bare i sit liv, men også i en lastbil.

- Jeg har generhvervet mit kørekort, og allerede dagen efter var jeg i arbejde som lastvognchauffør igen, siger han.

I dag kører han kun i Danmark - tiden med lange ture rundt i Europa er forbi for ham.

Han vil ikke virke hellig, men han er taknemmelig for den chance, livet har givet ham.

- Når jeg er ude at spise med mine børn, er det en fornøjelse at bestille et glas vand. Og det smager jo dejligt. Mine børn er glade, og jeg er stolt af dem, siger han.

Bag Bjarnes opgang er der et gårdmiljø med lidt blomster og grønt. Den slags har han aldrig gået op i, men efter øllernes farvel er han mere tilbøjelig til at nyde blomsternes duft. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce

Kom ikke sovende til det hele

Bjarne ved godt, at han har været mere end almindelig svineheldig.

- Jeg har sovet mig ud af mit misbrug. Det er et mirakel, og jeg kan ikke forklare det. Jeg ved godt, hvor ekstremt heldig jeg har været. Men selvom jeg har været heldig, vil jeg ikke anbefale andre at gøre som mig. Det har været utrolig hårdt, siger han.

Trods miraklet i komaen har der også været hårdt arbejde i Bjarnes tørlægnings-projekt: Usunde vaner skulle brydes, og sunde vaner skulle skabes. Tankerne skulle samles, og energien fokuseres på at komme fremad. Genoptræningen trak også tænder ud.

- Alt det kunne jeg ikke have gjort uden Akademiet og Lars derfra. Og heller ikke uden hjemmeplejesken, der talte mig fra at drikke mine øl. Jeg bander over, at jeg skulle drikke i over 40 år, men jeg er glad for at være, hvor jeg er i dag. Jeg har det pissegodt. Jeg har fået mine børn tilbage - og de har fået deres far. Livet efter øl er det bedste og det dejligste. Jeg skal aldrig igen drikke alkohol, siger Bjarne og peger på ElboBladets notesblok:

- Skriv det med store bogstaver: Jeg kommer ALDRIG til at drikke igen!

Bjarne betragter sin tørlægning efter komaen som et mirakel. Men hans liv, helbred og anstrengelser både før og efter har budt på så mange udfordringer, at han alligevel advarer mod at gøre som ham. Foto: Peter Friis Autzen
Bjerne mistede sit kørekort for at køre med en promille over 2,5. Siden gik mange år. Dagen efter at han generhvervede kortet, fik han job som lastvognchauffør. Privatfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

På den 2. side: Går du med maske?

Elbobladet

Lav hyldesaft uden risiko for sygdom

Elbobladet

Ny genbrugsbutik på vej i Fredericia

Annonce