Fredericia: En enlig humlebi zzummer rundt mellem græsstrå og kløverblomster ved siden af en bænk i det grønne område nord for Hannerup Kirke. Hannerup Park hedder området, der fremover ikke vil fremstå nær så park-plejet som hidtil.
Humlebier lever gerne alene, men på sigt måtte der gerne komme lidt flere af dem.
Det mener i hvert fald Christian Bro (S). Han er formand for byrådets udvalg for miljø og teknik og dermed i spidsen for indsatsen for den lokale natur.
- I år har vi besluttet at pleje de grønne arealer på en ny måde. Mange steder vil græsset blive slået måske to gange i stedet for ti gange i løbet af sommeren. Og høet vil blive fjernet. Det skal fremme biodiversiteten. Flere indsekter, flere fugle, flere blomster og mere natur, siger han og lader blikket følge den trætte humlebi.
Christian Bro (S), udvalgsformandHvis du ikke kan se, at biodiversiteten er faldet, så bare se nærmere på bilens forrude: I gamle dage var forruder klistret til i insekter. Det er de ikke i dag.
Er det ikke bare en dårlig undskyldning for at spare penge?
- Nej. Faktisk er der ingen besparelse i at gøre det her - blandt andet fordi høet skal samles ind, hvilket man ikke gjorde før. Så det er ikke en billigere måde at gøre det på - bare en anden måde, siger Christian Bro.
Liv i døde træer
Byrådsudvalget tog beslutningen sidst i maj. Så sommeren 2020 bliver den første, hvor græsset - med vilje - kommer til at stå højt mange steder.
- Der vil blive slået mindre "øer" på nogle af de grønne områder, hvor man kan lægge sig på et tæppe. Men ellers vil vi mange steder se, at det grønne bliver højt, siger Christian Bro.
Faktisk kom idéen til projektet fra to forskellige steder på samme tid.
- Vi var mange, der havde tænkt tankerne i nogen tid. Men det var Enhedslisten, der tog initiativet og stillede forslaget i byrådet, siger socialdemokraten.
Samtidig var sommeren sidste år så våd, at kommunens maskiner kørte fast i mudder flere steder. Resultatet blev, at flere buske og arealer ikke blev klippet ned, som de plejer.
Her skal Fredericia være mere vild
Syv steder er lagt ind i planen. Her skal naturen have mere frie rammer, så flere forskellige planter og dyr kan leve der.
- En strækning på Søndermarksvej skal fremover stå urørt i en større dele af sommeren.
- En strækning på Fuglsangvej skal fremover kun slås én gang om året, hvor afklippet fjernes.
- Holmearksvej i Taulov vil fremover kun få rabatten slået én gang om året, hvor afklip fjernes.
- Egeskovvej ved de to tanke nær rundkørslen skal fremover slås færre gange end hidtil.
- Vestre Ringvej på sydsiden af Raffinaderiet skal fremover kun slås én gang om året mod hidtil fem. Dog kan den yderste kant ved vejen slås oftere.
- Hannerup Park slås fremover to gange årligt mod tidligere hver tiende dag i højsæson. Dog vil stier og små "øer" blive klippet oftere.
- Slugten på sydsiden af Prangervej vil fremover blive slået én gang med fjernelse af afklip tidligt på året og én gang sent uden fjernelse. Dødt træ og stenbunker placeres for at skabe liv og en lavvandet paddesø etableres i bunden af det i forvejen fugtige område.
- Så på en måde var vi allerede i gang, inden beslutningen blev taget, siger Christian Bro.
Kommer det rent faktisk til at gøre en betydende forskel for naturen?
- Ja, det tror jeg. Men ikke fra det ene år til det andet. Efterhånden vil flere af græsmarkerne springe i blomst, og hen ad vejen vil det gøre en forskel. Kan du huske bilernes forruder i gamle dage? De var klistret til i insekter. Sådan er det ikke længere. Biodiversiteten har brug for hjælp. Og hvis du vil have bier til at bestøve dine blomster og frugtræer hjemme i haven, er vi nødt til at hjælpe insekterne med et sted at leve, siger han.
I den nye politik ligger også, at døde træer vil få lov at blive stående - med mindre de udgør en nedstyrtningsfare for mennesker.
- Et dødt træ forvandler sig hurtigt til et insekthotel og kan gøre gavn i mange år. Et af mine yndlingseksempler er en stor ægte kastanje, siger Christian Bro.
Træet kan ses lige nord for jernbanenbroen nederst på Vestre Ringvej. Den tykke stamme og de næsten senede grene ligner noget fra en eventyrfilm.
- Det er helt vildt, hvad sådan et træ kan rumme af liv, selvom det er dødt. Eller faktisk fordi det er dødt, siger Christian Bro.
Syv steder
Beslutningen om at lade græsslåmaskinen få lidt længere pauser, kommer i sær til at kunne ses syv steder i kommunen. Men gevinsten på biodiversiteten skulle gerne kunne ses i hele byen.
- Det er ikke noget, vi måler direkte på. I hvert fald ikke lokalt. Men der skulle gerne ske en udvikling. Og om fem år skulle der gerne være flere insekter på forruden, siger Christian Bro.
Det første forsøgsområde opstod næsten af sig selv: En strækning langs Ydre Ringvej har af sig selv mønstret usædvanlig mange forskellige planter og dyr. Og her har kommunens folk så tilpasset deres turnus med græsslåmaskinen således, at blomsterne kunne nå at blomstre af inden slåning. Og effekten var så god, at det inspirerede til det nye projekt.
Projektet har stort set kun fordele, mener Christian Bro.
- Men vi kommer selvfølgelig til at tage en løbende snak om, hvilke områder der skal have lov at stå lidt mere vildt, og hvilke der ikke skal. Måske vil nogen i første omgang opleve det som forsømmelse - men når de kender baggrunden, tror jeg, at alle kan se idéen, siger han.
I græsset har humlebien fundet ud af, at der er saftige lavendel-blomster lidt længere væk. Så den er zzzummet af.
