Annonce
Elbobladet

Kraftig plug-in fra Seat

Seat Tarraco er med plug-in den kraftigste i serien. Foto: Seat
Seat Tarraco Plug-In e-Hybrid har 245 hk og er opgivet til at kunne køre 48 kilometer på el alene.

SUV: Den nye Seat Tarraco Plug-In e-Hybrid er med sine 245 hk den hidtil kraftigste Tarraco. Men bilen kan det hele - lige fra den blide kørsel på el alene, som aktiveres ved at trykke på knappen e-Mode ved gearstangen - til virkelig at vise tænder. Vil man have uhyret frem i Tarraco, trykkes der på knappen s-Boost, der er nabo til e-Mode knappen..

Bilen har et 13 kWh batteri, og det er nok til 48 kilometers ren elkørsel, lover Seat. Det svarer nogenlunde til, hvad konkurrenterne tilbyder. Men det er også sådan, at der kan køres længere i byen, hvis føreren anstrenger sig, mens man på lande- og motorvejen nok kommer lidt under.

Med hjemmeoplader fra Clever, som er Seats samarbejdspartner, tager det tre en halv time at lade batteriet fra 0 til 100 procent. Den samlede rækkevidde er med fuldt opladet batteri imponerende 730 kilometer.

Annonce

Bilen trækkes af en 1,4 benzinmotor på 150 hk og en 110 hk elmotor - det giver samlet 245 hk og 400 Nm.

Højt udstyrsniveau

Seat Tarraco Plug-In e-Hybrid kan erhverves med det luksuriøse Xcellence udstyr og med den mere sporty udstyrslinje FR. Begge har adaptiv fartpilot, 19 tommer fælge, LED-lygter for og bag, p-assistent for og bag, multifunktionsrat, 10,25 tommer digitalt cockpit, 9,25 tommer touchskærm med flere meget fine tripcomputere, Seat  Connect og navigation.

FR har også adaptiv undervogn og elektrisk justerbart førersæde med memory.

Priserne for Xcellence og FR begynder ved 374.990 og 389.990 kroner.

Seat Tarraco Plug-In e-Hybrid

Motor: 1,4 benzin og elmotor. Samlet ydelse 245 hk og 400 Nm.

Præstation: Fra 0-100 km/t på 7,5 sekunder. Topfart 245 km/t.

Batteri: 13 kWh. Rækkevidde på strøm alene: 48 kilometer.

Forbrug: 55,6 km/l. CO2-udledning: 44 g/km.

Må trække op til 2000 kilo.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Ugens hund: Bobby elsker bare sutter

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Rift om vilde frø og planter

Elbobladet

Opvaavni tilbage i Fredericia

Annonce