Annonce
112

Kvinde faldt i vandet ved Trelde Næs: Politiet genoptager ikke eftersøgningen af 33-årig

Lørdag blev en 33-årig kvinde set falde i vandet ved Trelde Næs. Hun er endnu ikke fundet til trods for en storstilet eftersøgning. Arkivfoto: Morten Kiilerich
Lørdag eftermiddag blev en 33-årig kvinde set falde i vandet ved Trelde Næs. Klokken 16.30 blev eftersøgningen af kvinden indstillet. Hun er endnu ikke fundet.
Annonce

Trelde Næs: Det var forbipasserende, der lørdag så en kvinde falde i vandet ved Trelde Næs, nord for Fredericia. Det var også forbipasserende, der alarmerede myndighederne. Vandets temperatur blev lørdag anslået til at være fire grader varmt. Efter omfattende søgen efter kvinden indstillede politiet eftersøgningen omkring klokken 16.30. Kvinden, hvis bopæl politiet ikke ønsker at kommentere på, er endnu ikke fundet.

Det oplyser Finn Ellesgaard Nielsen, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi og leder af Patruljecenter Syd, mandag formiddag.

Livsliniens telefonrådgivning

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du er ikke alene om at have det sådan.

Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på telefon 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11-04.

Annonce

Koldt vand

Lørdag aften sendte kredsen et tweet ud, hvori der stod, at kvindens pårørende var blevet underrettet, og at der var tale om en ”ulykkelig hændelse”.

Fredericia Dagblad har forsøgt at finde ud af, hvad den betegnelse specifikt dækker over, men Finn Ellesgaard Nielsen ønsker ikke at kommentere yderligere på sagen, men henviser til det udsendte tweet.

Til spørgsmålet om, hvorvidt vicepolitiinspektøren kunne afvise eller bekræfte, at der var sket enten et uheld eller en forbrydelse, henviste han ligeledes til politiets tweet.

Hvad skal der ske nu? Fortsætter I eftersøgningen?

- Umiddelbart forsætter vi ikke med eftersøgningen nu, siger Finn Ellesgaard Nielsen.

Sent lørdag eftermiddag oplyste daværende vagtchef, Jesper Brian Jensen, at politiet frygtede, at det ikke ville finde nogen i live i det meget kolde vand.

Annonce
Annonce
Elbobladet

Fredagsjam på Tøjhuset genopstår

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Ugens hund: Debbie elsker eventyr

Annonce