Annonce
Elbobladet

Lad os ikke afskrække af corona

Journalist, Gustav Roesbjerg Pedersen. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce

Det er farligt at leve, man ender med at dø af det.

Sådan husker jeg, en lærer spøgefuldt sagde i folkeskolen. Og jo, sådan er det nu engang, selvom vi alle ønsker, at det først er relevant for os om mange år, og at det til den tid sker på en ordentlig, fredsommelig måde. Det gør jeg i hvert fald selv.

I februar er ordet coronavirus for alvor kommet på alles læber. Den smitsomme virus har spredt sig globalt og har taget livet af flere tusinder mennesker. Med snart 100.000 bekræftede tilfælde er den efterhånden stort set umulig at dæmme op for i øjeblikket.

Personligt ser jeg dog ingen grund til at lade mig skræmme af den. Det er nemt nok at sige som en rask 26-årig, der sidst var sengeliggende én dag i sjette klasse (eksklusiv diverse tømmermænd). Men så længe myndigheder ikke beder mig tage forhåndsregler, vil jeg sgu leve mit liv, som jeg altid har gjort.

Havde jeg været ældre eller haft et svagt immunforsvar, var mit forhold til det hele formentlig anderledes - det er jeg med på - men de paniske bekymringer, som jeg læser om på nettet, lader jeg mig ikke skræmme af.

Selvfølgelig skal man have respekt for en virus, der har været årsag til flere omkomne i de seneste par måneder, ligesom disse også fortjener at blive omtalt med respekt. Det får mig imidlertid ikke til at påvirke min nattesøvn og ændre min hverdag foreløbigt. Jeg vil hilse på folk, som jeg plejer, og færdes i det offentlige uden at tænke på, om den hostende og snottede person få meter fra mig i gaden potentielt set bærer rundt på coronavirus. Det kunne jo også være en god, gammeldags vintersnue.

På den 2. side er det måske meget sundt at blive gjort opmærksom på ens hygiejne, og hvad man kan gøre i den forbindelse for at forbedre den.

Det er i hvert fald sjældent, at jeg tænker over, hvor mange baktusser der gemmer sig på diverse gelændere eller brugte håndklæder offentlige steder. Og når min kæreste ofte har spurgt mig, om ikke jeg vil have lidt håndsprit i hænderne på forskellige tidspunkter, hvor håndvasken ikke er i nærheden, har jeg af og til grint (og for det meste overgivet mig, som de fleste mænd har tendens til at gøre). Om disse ting vil ændre sig, må tiden vise. Jeg kan have min tvivl, selvom det nok er meget sundt lige at vaske hænderne, når man med et snuptag fjerner nullermanden i hjørnet af stuen og smider ud af vinduet (velvidende om at der gemmer sig flere bag reoler og skuffer).

Men ak, kære coronavirus. Vi har næppe hørt det sidste til dig. Og selvom du med sikkerhed ikke har taget dit sidste offer, håber jeg, at du viser nåde i mit og andres liv.

Én ting er dog sikkert. Du kommer ikke til at tage livsmodet fra mig.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

På den 2. side: Går du med maske?

Elbobladet

Lav hyldesaft uden risiko for sygdom

Elbobladet

Ny genbrugsbutik på vej i Fredericia

Annonce