Annonce
Elbobladet

Lav sunde og grønne pålægssalater til januars madpakker

Kogebogsforfatter Jean-Michel Grønnegård Deleuran slår på tromme for, at du laver grøntsagsbaserede pålægssalater og ligeledes bruger kartofler fremfor mayonnaise til at gøre retten cremet. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Pålægssalater er lækker comfort food til de mørke vintermåneder, og de behøver ikke at være usunde fedtbomber. Tværtimod, siger kogebogsforfatter.

Pålægssalater er en dansk klassiker i madpakken.

Men de behøver ikke at være fuldfede mayonnaisebomber.

Tværtimod kan du nemt lave dine egne pålægssalater, som både tager hensyn til smag, bæredygtighed og januars ønske om at skrue lidt ned for kalorierne.

Annonce

- Det handler om at bruge grøntsager og sæsonens råvarer. Og man kan sågar lave veganske pålægssalater eller keto-udgaver. Kun fantasien sætter grænser, siger Jean-Michel Grønnegård Deleuran.

Han har gjort det til en levevej at nytænke de klassiske pålægssalater, er indehaver af spisebaren og pålægsdelien Rørt i TorvehallerneKBH og aktuel med kogebogen "Rørt - pålægssalater".

Hvis målet er at få flere grøntsager ind i madpakken, foreslår Jean-Michel Grønnegård Deleuran en svampesalat med tre slags selleri.

- Det er en rigtig vinterbasker og en virkelig smagfuld salat, som er god til en kødfri januar, siger Jean-Michel Grønnegård Deleuran.

Læg ud med at skrælle en hel knoldselleri og skære den midt over.

Den første halvdel koges 25 minutter med en tilsvarende mængde kartofler. De færdigkogte rodfrugter pureres med lidt af kogevandet.

Den anden halvdel af knoldsellerien skæres i skiver af en centimers tykkelse og koges i otte minutter. Dup skiverne, og steg dem fire-fem minutter på hver side på en varm pande med olie. Hak herefter skiverne i tern.

Stil de to typer knoldselleri til side for at køle af.

Hak herefter 200 gram svampe - eksempelvis portobello eller østershatte - og steg dem hårdt på en pande.

Når alle grøntsagerne er kølet af, røres de sammen med 150 gram mayonnaise, et hakket hvidløg, et lille bundt estragon og 100 gram syltet bladselleri.

- Så får du en fantastisk og smagsintens svampesalat, som både er syrlig, cremet og med masser af umami, siger Jean-Michel Grønnegård Deleuran.

Spis varieret

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du spiser planterigt og varieret af hensyn til både klimaet og din egen sundhed.

Derfor hedder det i de nyeste kostråd, at du skal spise flere grøntsager - gerne af den grove slags, hvor sellerien hører til.

Samtidig er det godt at spise mange forskellige grøntsager som svampe, selleri og kartofler, da de indeholder forskellige vitaminer og mineraler.

- De røde og orange grøntsager indeholder blandt andet vitamin A. Mens de mørke grøntsager blandt andet indeholder calcium, folat og jern, oplyser Fødevarestyrelsen.

Du kan også lave en klassisk tunsalat med et twist, foreslår Jean-Michel Grønnegård Deleuran.

Den laves på 300 gram tun i olie, som drænes grundigt. Tunen røres sammen med 20 gram misopasta, der er baseret på fermenterede sojabønner, og 100 gram kefir, som er fermenteret mælk.

Derfor skal du bruge fermenterede ingredienser

  • En god pålægssalat er kendetegnet ved at være en smagsmæssig helhed og en komplet ret i sig selv.
  • Her er de syltede og fermenterede ingredienser en aktiv medspiller.
  • For det første bidrager de med masser af smag, syre, dybde, tekstur og umami.
  • For det andet sænker de pH-værdien, som viser madens surhedsgrad og er afgørende for holdbarheden. Hvis pH-værdien er under fire, er bakterievæksten begrænset.
  • Derfor bruger man i det asiatiske køkken fermenterede og syltede ingredienser for at forlænge holdbarheden. I vestlig industriel produktion anvender man typisk tilsætningsstoffer og citronsyre.
  • Hvis du ikke orker at sylte og fermentere selv, kan du købe dig til eksempelvis færdig kimchi i velassorterede supermarkeder.

Tilsæt herefter 100 gram mayonnaise, 100 gram syltet hvidkål og en chili.

- Det fermenterede gør både noget fantastisk for smagen og bidrager med masser af umami. Men det gør også noget for teksturen og holdbarheden, så salaten kan holde sig længere, siger Jean-Michel Grønnegård Deleuran.

Det fermenterede gør både noget fantastisk for smagen og bidrager med masser af umami. Men det gør også noget for teksturen og holdbarheden, så salaten kan holde sig længere.

Jean-Michel Grønnegård Deleuran, aktuel med kogebogen "Rørt - pålægssalater"

Tunsalaten kan også røres op med salatblade eller fintsnittet kål og nydes som en måltidssalat i sig selv.

I Fødevarestyrelsens kostråd lyder det, at du skal spise mindre kød og mere fisk. Eksempelvis indeholder fed fisk vigtige omega-3-fedtsyrer og vitamin D.

Hvis du vil tage mest muligt hensyn til klimaet, skal du gå efter økologimærket eller det statslige mærke "NaturSkånsom".

/ritzau fokus/

Annonce
Elbobladet

- Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er de butikker og caféer, som stikker ud fra det almindelige, mener jurymedlem, som gerne ser mere af dette i Fredericia

Annonce
Elbobladet

Særlig grund til travlhed i borgerservice: Derfor skal du bestille tid inden turen til rådhuset

Annonce
Elbobladet

Årets spejderleder 2021

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Uenige om daglig drift: Golfklub må finde ny forpagter til restaurant før tid

Elbobladet

Præstens klumme: Har du fået huskekage for nylig?

Elbobladet

Se video: Sådan reagerede nogle af butiksindehaverne, da de blev overrasket med nominering til Byens Bedste Fredericia

Elbobladet

Efter mere end 60 år er Jørgen Olesen fraflyttet sin gård: Nu får ridecenter nye ejere

Elbobladet

Dilettant i Erritsø udsættes

Elbobladet

Biblioteket efterlyser fantastiske forsider

Elbobladet

Fredericialandkortet: Ibi Støving er vild med Fredericia

Elbobladet

Ny lokalkoordinator skal styrke indsats for psykisk sårbare

Elbobladet

Så er spændingen udløst: Her er de nominerede til Byens Bedste Fredericia 2021

Elbobladet

Corona-presset brugsuddeler søgte medarbejdere på Facebook og fik overvældende respons: - Jeg er virkelig taknemlig

Elbobladet

Glade smil: Klinik i Fredericia kåret som allerbedst til at have elever

Elbobladet

Cykel Kai bliver opkøbt af ny cykelbutik, hvor han bliver ansat: - Nu har jeg arbejdet 80 timer om ugen i 41 år, så det er vist på tide, at jeg trapper lidt ned

Annonce