Annonce
Elbobladet

Livsglæden bobler igen: Yrsa finder nye venner gennem strikketøjet

En blodprop ændrede Yrsa Schous liv for fire år siden. Hun skulle lære alt igen - og det sociale netværk forsvandt sammen med de kreative evner. Nu bobler livsglæden igen i Snoghøj, for hun har fundet strikkevenner gennem  det digitale netværk www.boblberg.dk Foto: Lene Dalsgaard Nielsdatter
En blodprop ændrede for fire år siden Yrsa Schous liv fuldstændigt. De kreative evner og det sociale netværk forsvandt. Maske for maske bygger hun det nu op igen.

Fredericia: Den kom som et lyn fra en klar himmel. Blodproppen i hjernen, der for snart fire år siden ændrede 64-årige Yrsa Schous liv.

Den kreative kvinde var dengang et flittigt medlem af Depotgården, hvor hun kom både på systuen og på maler- og lerværkstederne. Men efter den dag i december 2016, hvor hun pludselig var helt væk efter at have taget en bid af en burger, kunne Yrsa Schou intet.

Hun kunne ikke tale. Hun kunne ikke skrive. Og hun kunne hverken modellere en lerklump, male på et lærred eller slå en maske op.

Annonce

- Det har været en sej kamp at komme hertil, hvor jeg er i dag. Men jeg er heldigvis meget stædig, siger Yrsa Schou, der i dag atter kan strikke trøjer og sjaler til sig selv og sin familie af garn, hun selv farver.

Strikketøjet er blevet omdrejningspunktet for det sociale netværk, Yrsa Schou er i færd med at bygge op ved hjælp af det digitale netværk Boblberg, som Fredericia Kommune blev en del af i foråret.

Blodproppen ændrede ikke kun ved Yrsas helbred. Den ændrede også hendes sociale liv.

Folk trak sig

Når man lige møder Yrsa, kan man ikke se, at det er en kvinde, der for snart fire år siden overlevede en livstruende stor blodprop i hjernen. Men sådan var det ikke i de første år efter, Yrsa havde overlevet. Hun har gået til talepædagog og fysisk genoptræning.

- Folk trak sig, og jeg kunne ikke forstå det. Jeg følte, at de reagerede på mit udseende, fortæller Yrsa Schou, som skynder sig at tilføje:

- Jeg har ikke lyst til, at nogen ynker mig. Men det var grimt at opleve. Tænk hvis det var dig selv, det skete for.


Tænk hvor mange ensomme mennesker, der sidder rundt omkring. Og tænk hvor meget anti-depressiv medicin, man kan undgå at udskrive. Det skrev jeg til Susanne Eilersen fra Byrådet.

Yrsa Schou, strikkeveninde og én af 1861 brugere af det digitale netværk Boblberg


Yrsa følte, at det gik galt, hver gang hun var sammen med flere mennesker. Så hun stoppede med at komme på Depotgården. Hun stoppede også til yoga og aquagymnastik, som hun ellers elskede.

Yrsa Schous hjem i Snoghøj vidner om en fortid, hvor den kreative kvinde også malede og lavede lerfigurer. Det var hårdt at opdage, at hun ikke længere kunne male og modellere ler. Oven i det forsvandt det sociale netværk hun havde gennem de kreative sysler. De sidste fire år har Yrsa kæmpet for at lære alt igen. Fra kun at kunne slå fem masker op strikker hun i dag tøj til hele familien - af garn hun selv farver. Foto: Lene Dalsgaard Nielsdatter

- Jeg burede mig inde. Jeg brød mig ikke om at være sammen med nogen. Jeg var bange for at sige noget forkert, fortæller Yrsa, der trods støtten fra sin mand og datter følte sig ret ensom, da netværket forsvandt.

Annonce

Yrsa begyndte at boble

En opsøgende medarbejder fra Fredericia Kommune blev den tiltrængte håndsrækning, der fik Yrsa ud af ensomheden. Og så Yrsas stædighed. Fredericia Kommune var nemlig endnu ikke med i det digitale netværk, hvor Yrsa kunne finde nye bekendtskaber.

- Stædigheden kom op i mig igen. Tænk hvor mange ensomme mennesker, der sidder rundt omkring. Og tænk hvor meget anti-depressiv medicin, man kan undgå at udskrive. Det skrev jeg til Susanne Eilersen fra byrådet, fortæller Yrsa, der straks opsøgte strikkeveninder, da Fredericia Kommune i foråret blev en del af det digitale fællesskab.

Yrsa har i dag to strikkevenner, hun mødes med i en times tid hver anden eller tredje uge til en sludder over strikketøjet. Strikkevenner, der har forståelse for, at Yrsa ikke kan så meget, som før blodproppen.

- Jeg har haft nogle dejlige oplevelser. Vi snakker og hygger - og jeg føler igen, at der er nogen, der vil være sammen med mig, siger Yrsa og tilføjer:

- Når man har overlevet så voldsom en omgang, som jeg har, skal man huske ikke kun at overleve. Man skal også leve livet.

Yrsa Schou fra Snoghøj henter meget energi, glæde og inspiration til nye garnfarver i haven. Men livsglæden bobler især efter Yrsa har fundet nye kreative venskaber gennem det digitale fællesskab og mødested Boblberg, som Fredericia Kommune blev en del af i foråret. Foto: Lene Dalsgaard Nielsdatter

Kender du Boblberg?

Boblberg er et digitalt fællesskab, som hjælper borgere i de kommuner, der er med i fællesskabet, med at skabe sociale relationer og fællesskaber. Der kan oprettes annoncer, som kaldes bobler, om nye venskaber, ligesindede at tale med, bonusbedsteforældre, en gå-, vandre-, løbe- eller træningsmakker eller bekendtskaber til en mad-, strikke- eller læseklub.

Fredericia Kommune kom med i det digitale fællesskab i foråret. Mere end 1800 borgere i Fredericia havde tilmeldt sig fællesskabet to måneder efter kommunen kom med.

På landsplan har mere end 310.000 borgere fundet vej til platformen.

”Det er vi i Sundhedsudvalget meget glade for. Det viser os, at byen havde behov for sådan et tiltag, og at vi når langt ud med det”, siger Susanne Eilersen, formand for Sundhedsudvalget, i en pressemeddelelse.

Med Boblberg kan fredericianerne dele deres interesser og måske endda få inspiration til at opsøge nye interesser. Det er et uformelt forum, og det er hverken nødvendigt med billede eller profil-tekst. Boblberg kan være med til at forebygge og mindske ensomhed ved at give borgere – med få relationer og et lille netværk – en nem og uforpligtende mulighed for at udvide deres netværk og indgå i fællesskaber.

Brugerne på platformen spænder vidt i alder.

Top fem søgeord på Boblberg i Fredericia er venskab, ensomhed, angst, gåtur og tilflytter, skriver Fredericia Kommune i pressemeddelelsen.

Annonce
Annonce
Elbobladet

Business Fredericia ansætter erhvervskonsulent med særlig fokus på energi og klima

Annonce
Annonce
Elbobladet

Kræfterne er der ikke længere: Loppemarked takker af

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Nyt liv blomstrer op i det gamle løveapotek: Tina mangler blot at få styr på navnet til sin nye butik

Elbobladet

Lær de fem erotiske sprog og giv parforholdet et boost

Elbobladet

Traditioner har ingen alder -  5. generation skød sig til konge-titel

Elbobladet

Barndomsvenner vil gøre din bil skinnende ren: Nu er jagten gået ind efter en garage

Elbobladet

Fire lokale danmarksmestre kåret ved lokalt sejlerstævne

Elbobladet

Præstens klumme: "Hva' ham Jesus, var han sådan en alfahan?"

Elbobladet

Syng, Spis og Snak på den lokale højskole

Elbobladet

Arlette overlevede dødslejren - foredrag om Auschwitz i 1944

Elbobladet

Tidligere bankmand vender hjem: Vil spare de lokale for penge med uvildig, økonomisk rådgivning

Elbobladet

Jacob redder maden hos Den Gyldne Ovn: Restauranter oplever rift om Too Good To Go-poser

Elbobladet

Ugens hund: Margrethe VI er på skånekost

Elbobladet

På den 2. side: Hvor svært kan det være?

Elbobladet

1000 gratis trøjer var væk på én time: Folk strømmede til FC-kamp og tribune-indvielse

Elbobladet

Gør brætspil til en succes - selv for den dårlige taber

Elbobladet

Padlock Chain serverer egen øl til koncert

Elbobladet

60 års jubilarer fra Treldevejens Skole

Elbobladet

El og plug-in udgør nu 40 procent af bilsalget

Elbobladet

Yusuf åbner nyt pizzeria i næste uge: Han satser på egne opskrifter og god plads til spisende

Elbobladet

Få din vin til at smage endnu bedre med disse tips

Elbobladet

Fredericia på landkortet: Vi var en storby i vikingetiden

Elbobladet

Skobutik drejer nøglen om: Vil i stedet fokusere på nethandel

Annonce