Annonce
Elbobladet

Livstruende sygdom forandrede Arne - men man skal vide det for at kunne se det

Arne Gunnar Poulsen har været gennem et flere år langt forløb med kræft og kedafdet-hed. Nu har han fundet sig selv igen - og også noget af sin gamle energi. Foto: Peter Friis Autzen
Mange kender Arne Gunnar Poulsen som kunstner, cykelmand, fjollegøj og spradebasse af et godt hjerte. Sygdom tvang ham til at trække stikket og finde sig selv.

Trelde: - Jeg blev bange. Meget bange for alt. Bange for at miste min hund, når hun svømmede ud i fjorden efter edderfugle - som hun jo ellers har gjort hundredvis af gange før. Jeg var simpelthen bange for - ja, for alt.

59-årige Arne Gunnar Poulsen ligner sig selv, som de fleste kender ham fra diverse kunst-projekter og fra cykelbutikken Bjerggeden & Byrotten. Men efter et langvarigt kræftforløb og efterfølgende selvudvikling er noget ved ham forandret. Man skal se godt efter for at få øje på det. Og høre godt efter for at fornemme, hvad det er.

Arne er stadig en mand af tusind ord. Men temperamentet er blevet en smule mildere. Og smilene kommer en smule tættere. Glimtet i øjet er det samme. Især, når han er blevet snakket varm.


Jeg havde været syg længe, inden jeg fik diagnosen: Cancer i halsen.

Arne Gunnar Poulsen


Arne har været meget syg meget længe. Nu er han rask. I nogle år har han afvist at fortælle om sit forløb, men nu er tiden inde - og måske andre kan bruge hans historie til noget, tænker han.

- Men bare det at snakke om de her ting gør, at jeg i maven kan mærke noget af den gamle frygt dukke op. Faktisk kunne jeg mærke det i maven, så snart vi havde lavet aftalen om at tage den her snak, siger han og trykker sit earl grey tebrev, så de sidste, koncentrerede dråber falder ned i hans drikkeglas uden hank. Han har brændt nallerne før og tager rutineret og ubekymret fat om varme sager.

Det er en frostkold morgen, og solens gyldne stråler falder ind i Arnes og Lisas hus, der ligger ved vejen ud til Trelde Næs. Det ville være en underdrivelse at kalde dagen smuk. På verandaen sidder en solsort og puster sig op til en rund fjerbold med orange næb. Luften står kold, klar og fuldstændig stille.

Annonce

Syg i årevis

I april 2017 fik Arne sin diagnose. En kræftsvulst i halsen forklarede pludselig hans senere års problemer med hosten og harken. Også hans udfordringer med black out-lignende anfald af træthed havde pludselig fået et navn. Hidtil havde han håndteret anfaldene ved at sove - nogle gange i cykelbutikkens baglokale, hvor han ellers var vant til at kunne knokle på i timevis.

Arne har brugt meget energi på at nedsætte tempoet inde i hovedet. Det er ikke altid let, men det gør noget godt ved ham, kan han mærke. Foto: Peter Friis Autzen

- Jeg blev opereret og skulle i gang med en heftig omgang strålebehandling. Jeg ville ikke i strålekanonen, for jeg syntes, at operationen havde hjulpet mig nok. Men så gav lægen mig følgende odds: Uden stråler ville jeg være død om fem år. Med stråler havde jeg 80 procents sandsynlighed for at være i live om fem år. Så gik vi i gang med strålerne, siger han og lægger en flad hånd på bordpladen.

Strålebehandling er ikke for tøsedrenge. Det er smertefuldt i en grad, der stadig i dag får Arne til at hive efter vejret.

Arne er ikke den eneste, der har været ved at blæse omkuld: Også havens store grantræ har været ved at miste sit greb i jorden. Men heldigvis har Arne forankret træet til en stor, jordbunden sten. Bemærk, at han i samme omgang har tøjret havens hvide sten-haj... Man er vel en krøllet hjerne. Foto: Peter Friis Autzen

- Og jeg, som ellers altid har været glad for mad, kunne bruge flere timer på at klemme et lille aftenmåltid ned. Simpelthen fordi det gjorde så ondt. Strålerne havde efterladt min hals så forbrændt, som hvis nogen havde stukket en tændt gasbrænder derned. Det gjorde så ondt så ondt, siger han.

Det lykkedes ham langsomt at komme lidt til kræfter igen, og allerede efter et halvt års tid ville han på arbejde i sin butik.


Min underliggende vrede og forurettethed er væk.

Arne Gunnar Poulsen


- Men jeg var slet, slet ikke klar. Hverken min krop eller mit indre. Alle oplevelser, indtryk og tanker var så frygteligt ufiltrerede. Jeg var simpelthen nødt til fuldstændigt at undgå deadlines, hvis ikke jeg skulle dø af stress, siger Arne.

Hans arbejdsduelighed blev testet, og konklusionen var, at han kunne arbejde to timer om dagen to gange om ugen. Altså fire timer om ugen. Dét var ikke just en konklusion, der glædede ham - man han takker Jobcentret for at hjælpe ham frem til den svære erkendelse.

For nylig trak Arne for alvor af på sin nye situation og afhændede sin halvpart i Bjerggeden & Byrotten, så den nu fuldt ud ejes af Lau Bilde Nielsen. Arne er simpelthen gået på pension.

Annonce

Slut med den korte lunte

Efter sygdommen kom en periode, hvor Arne var meget ked af det.

- Det var ikke en depression. Jeg mistede ikke livslysten. Men jeg var meget ked af det og følte næsten, at jeg mistede håbet om at kunne håbe igen. Jeg faldt fra hinanden. Det var en følelse af .... af ingenting, siger Arne efter nogle sekunders tænkepause.

Han forsøgte at være sit sædvanlige energiske jeg - og det lykkedes da også i nogle timer ad gangen, når han lige havde sovet og hvilet. Men i det lange løb var han nødt til at tage konsekvensen af, at noget var forandret. Og han begyndte også at kunne se, at det ikke kun var dårligt.


Jeg har været så energisk og utilregnelig, at nogle mennesker nærmest har været bange for mig. Og jeg har mange gange opdaget, at jeg var pisseirriterende.

Arne Gunnar Poulsen


- Jeg ved jo godt, at jeg har været så energisk og utilregnelig, at nogle mennesker nærmest har været bange for mig. Og jeg har mange gange opdaget, at jeg var pisseirriterende. Jeg har altid først opdaget det bagefter og ved efterrationaliseringer. Jeg kunne altså være styg, siger han og ryster en anelse på hovedet af sig selv.

Dermed er vi fremme ved det, der er forandret ved Arne.

Jojo, glorien er der endnu. Arne Gunnar Poulsen har altid været en kunstnerisk sjæl, og mange af hans værker står placeret rundt om hans hjem på Trelde Næsvej. Foto: Peter Friis Autzen

- Hos mig har der aldrig været ret langt fra tanke til handling. Der var faktisk næsten ingen afstand. Det er der nu. Jeg har for eksempel overvejet grundigt, om jeg skulle tage denne her snak med dig. Forskellen på Arne før kræften og Arne efter kræften er, at afstanden fra tanke til handling er blevet længere. Og det er måske meget godt, siger han.

Hvad skal du så med dit liv nu?

- Keine Ahnung. Ingen anelse. Jeg elsker at cykle, og det vil jeg gøre, så meget jeg overhovedet kan. Jeg elsker det simpelthen - også selvom jeg ikke kan vinde cykelløb, som jeg kunne i gamle dage. Jeg er i det hele taget blevet en bedre taber af, at jeg ikke længere kan vinde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Bilsalg falder med 40 procent

Elbobladet

Løbesko og nålestriber

Elbobladet

Større batteri i A6 plug-in

Annonce