Fredericia: I anledning af Valentinsdag inviterer Maxi Zoo og Petworld i Fredericia alle byens hundeejere, vovser og andre interesserede til at gå en velgørende kærlighedstur søndag 14. februar. Det oplyser Maxi Zoo i en pressemeddelelse.
Gåturen, der foregår hver for sig, fungerer som en indsamling til Dyrenes Beskyttelse. Man tilmelder sig via Billetto eller sms, og der er betaling for at deltage. Det indsamlede beløb går ubeskåret til Dyrenes Beskyttelses internater.