Annonce
Elbobladet

Mad til én? Små tricks gør det let og lækkert

Kogebogsforfatter Ditte Ingemann mistede sin mand til kræft efter ti års samliv. Hun mistede i en periode også glæden ved madlavning og måtte genlære at lave og nyde mad som solist. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Det er en særlig disciplin at lave mad som solist, men med planlægning og et par tricks i ærmet kan du gøre det let for dig selv.

Når du lader øjnene glide ned over en opskrift, står der ofte, at den er til fire personer, så hvis du er alene om at lave og spise maden, så må du jo i gang med at dividere.

Men hovedregning alene er altså ikke nok til gøre madlavning som solist til en succes. Det kræver også en anden tilgang til råvarer, indkøb og madlavning.

Det har Ditte Ingemann, som er bachelor i ernæring og sundhed samt driver bloggen "The Food Club" og står bag en række kogebøger, erfaret.

Annonce

Hun mistede sin mand til kræft efter ti års samliv - og med ham også glæden ved at lave og spise sin mad. Siden har hun arbejdet sig tilbage til køkkenet og madglæden, og det er blevet til kogebogen "Solo - måltider til det lille køkken".

- Jeg har altid arbejdet ud fra fire personer, når jeg har lavet opskrifter, og så befandt jeg mig pludselig i den situation, at jeg skulle lave mad til mig selv - og i et meget lille køkken, fortæller Ditte Ingemann.

Lav menuplaner

Hun fandt ud af, at det som enkeltperson kan være rigtig svært at spise sig igennem en liter yoghurt, en hel ost eller poser fulde af rodfrugter.

- Selv om det lyder voldsomt usexet og kedeligt, så er mit bedste råd, at man planlægger og laver menuplaner. På den måde kan man også inkorporere de rester, man har, siger hun.

Selv foretrækker hun at lave mad til flere dage, når hun alligevel er i gang. Så kan hun spise en portion og gemme en i fryseren. Eller den kan forvandles til en anden ret næste dag.

Annonce

Brug fryseren

Ditte Ingemann anbefaler at få en god rutine med at bruge sin fryser. Hun ved for eksempel, at hun ikke kan spise sig igennem en hel ost, så hun smider den gerne i fryseren. Så tager hun den løbende op og river den smule, hun skal bruge, før den ryger tilbage i fryseren.

- Det er heller ingen skam at bruge frostgrøntsager, det gør jeg selv meget. Så undgår man slatne grøntsager i bunden af køleskabet, siger hun.

Det er ingen skam at bruge frostgrøntsager, det gør jeg selv meget. Så undgår man slatne grøntsager i bunden af køleskabet.

Ditte Ingemann, bachelor i ernæring og sundhed, blogger og kogebogsskribent

Et andet trick fra Ditte Ingemanns egen hverdag er at åbne køleskabet om søndagen og danne sig et overblik over indholdet. Så kan du bruge halvanden time på at forberede eller tilberede indholdet som en hjælpende hånd til dig selv i den følgende uge.

Få mest ud af dine råvarer

  • Brug det, du allerede har. Selv om en opskrift siger, at du skal bruge en bestemt ost eller en særlig type pasta, kan du som regel bytte ud med det, du har i køkken- eller køleskabet.
  • Opbevar dine råvarer ordentligt, så de kan holde sig længst muligt. Kom grøntsagerne i køleskabet, opbevar løg tørt og køligt og tomater på køkkenbordet.
  • Gem alle dine tilberedte grøntsagsrester i fryseren. Så kan du løbende bruge dem til suppe, fond eller smoothies.

- Bag rodfrugterne, snit den halve kål, der er tilbage, og kog nogle æg. Så kan du hele ugen tage af det og mikse en hurtig salatskål, så du ikke bare ender med at spise en rugbrødsmad eller frysepizza.

- Det tager lidt tid om søndagen, men så sparer du tid resten af ugen, siger Ditte Ingemann.

Annonce

Red grøntsagerne

Du kan også på forhånd planlægge en dag om ugen, hvor du laver salatbar med alle dine rester i køleskabet, foreslår hun.

Er der nogle grøntsager, du kan se, at du umuligt kan nå at spise dig igennem, kan du ikke bare fryse dem ned rå. Men hvis bare du blancherer dem hurtigt eller tilbereder dem på anden vis, kan de snildt få en plads i fryseren.

Du kan også fryse frugter og eksempelvis avocado.

- De mister lidt på konsistens og udseende, så de skal ikke bruges i en salat. Men du kan eksempelvis bruge dem i en smoothie eller supper, foreslår Ditte Ingemann.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Elbobladet

Præstens klumme: Uventede gæster

Annonce
Annonce
Elbobladet

Ugens hund: Buster måtte på tobaksafvænning efter en tur til dyrlæge

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Gys på volden giver gysser til lokal velgørenhed

Elbobladet

På den 2. side: Send dit bud et smil på vejen

Elbobladet

Kim Sjøgren spiller til nytårskoncert med humor

Elbobladet

Surf-butik får årets handicappris: Tilbyder vandaktiviteter til alle - handicap eller ej

Elbobladet

Motion og hygge

Elbobladet

Tager over efter Søren Møller: Velkendt ansigt bliver leder af musicalakademiet

Elbobladet

Odenseaner fra Esbjerg rykker ind på chefpost i Fredericia

Elbobladet

Kanal-boss forelskede sig i Fredericia, forandrede Fredericia og forlader Fredericia

Elbobladet

Kæmpe butik åbner i Fredericia: Intersport er klar med dato for åbning

Elbobladet

Dessertsøstre måtte lukke café efter uvelkomment besøg i kælderen: - Vi vil være helt sikre, inden vi åbner

Elbobladet

Tre tricks giver garanti for knasende sprøde flæskesvær

Elbobladet

Sidste dag med genbrug på Prangervej: Winnie siger tak for sin gode arbejdsplads - men kan ikke flytte med

Elbobladet

Virksomhed flytter fra Nyborg til Fredericia - hjælper med at skaffe penge hjem

Elbobladet

Julehygge gav afbræk fra en økonomisk trængt hverdag: - Vi kommer væk fra den dårlige stemning derhjemme, hvor børnene ved, at der ingen penge er

Elbobladet

Tre finaler og en sølvmedalje til riffelskytte

Elbobladet

Cykelbutik klar til åbning: Gamle indretningsmaterialer har fået nyt liv og værdi

Elbobladet

Morfin-byen: Fredericia-erfaringer kan føre til stramning af straffeloven

Elbobladet

På den 2. side: Dieseldunsten og den hvide chokoladefrø

Elbobladet

Guldmedaljer til Mai og Freja

Elbobladet

Præstens klumme: Demokrati af Guds nåde?

Elbobladet

Julegavekonvoj sætter kurs mod Rumænien: - Det bedste er at se de store lys i børnenes øjne

Annonce