Annonce
Elbobladet

Madsby klar til rekordmange mudderløbere

I august var det børnenes tur til at løbe i mudder i Kids Mudrace i Hannerup. 14. september løber kvindernes mudrace af stablen i Madsby, hvor arrangørerne har gjort sig anstrengelser for at gøre det til en oplevelse for både deltagere og tilskuere. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
2400 kvinder er klar til start på årets mudrace, som afvikles for fjerde gang. Denne gang skal kvinder gennem jungle, floder og "bjerge" i Madsby.
Annonce

Fredericia: 2400 kvinder er klar til at invadere Madsbyparken den 14. september. Det er rekordmange og gør løbet til Danmarks største Mud Race.

Det er fjerde gang, løbet gennemføres, og første gang det ikke skal foregå på fælleden.

- Det bliver det hidtil største set‐up, fastslår løbsarrangør Ib Østergaard fra Fag og Firmaidrætten i Fredericia i en pressemeddelelse.

Stævnepladsen ud for Fredericia Idrætscenter kommer til at være et stort oplevelsescenter. Opløbsstrækningen er fyldt med sjove seværdige forhindringer, og Streetfood stiller op med et taverna miljø midt på pladsen.

- Der er en lille Kids Mud-bane, som man kan prøve kræfter med, og Madsbytoget er omdøbt til “Mud Train” med en “Mud Station” ved stævnepladsen og “Mud stop” ved flere forhindringer. Toget kører non‐stop, og det er gratis at køre med, fremgår det af pressemeddelelsen.

Endelig har arrangørerne reserveret svømmehallen til Ladies Mud Race, så kvinderne er sikre på et varmt og tiltrængt bad.

Madsbytoget er omdøbt til “Mud Train” med en “Mud Station” ved stævnepladsen og “Mud stop” ved flere forhindringer. Toget kører non‐stop og det er gratis at køre med.

Arrangørerne Fag og Firmaidrætten i Fredericia

Annonce

Musik og mudder

Tre gademusikanter ledet af Leif Urhøj vil underholde både deltagere og publikum, ligesom der i de nye rammer ved Madsby er blevet plads til et par nye forhindringer, som arrangørerne glæder sig til at se reaktionen på.

Madsbyparken byder på tre særlige områder, som vil udfordre kvinderne på hver deres måde. “Mud Jungle” er et tæt bevokset område, hvor der vil være meget mudder, hvis vejret vil det. “Mud Mountains” er meget kuperet område og endelig “Mud River”, som er et område, hvor kvinderne møder vand og mudder.

Ladies Mud Race skydes i gang fra kl. 12.30 fra stævnepladsen ved Fredericia Idrætscenter.

Der er lagt en spændende rute i Madsby, som kan følges af publikum, der endda kan tage toget rundt til de enkelte forhindringer. Kort: Ladies Mudrace
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

På den 2. side: Mormors jordbærhimmel

Annonce